Få opslag som dette inden alle andre

Birkerød Skole søger en børnehaveklasseleder, der vil være med til at skabe trygge fællesskaber og en stærk start på skolelivet

Rudersdal Kommune



Vil du være med til at give børn en tryg, nysgerrig og meningsfuld start på deres skoleliv?

Brænder du for at skabe inkluderende børnefællesskaber, hvor trivsel, leg og læring går hånd i hånd, og har du lyst til at være en del af et professionelt og engageret samarbejde omkring vores yngste elever?

Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen
På Birkerød Skole søger vi en børnehaveklasseleder til en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2026.

Vi søger en pædagogisk stærk og relationskompetent børnehaveklasseleder, der kan være med til at skabe trygge rammer, inspirerende læringsmiljøer og stærke fællesskaber i vores børnehaveklasser.

Du bliver en del af Fase 1 (0.–5. klasse), hvor lærere og pædagoger samarbejder tæt om elevernes trivsel, udvikling og læring. Vi prioriterer det professionelle samarbejde højt og arbejder sammen om at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn.

Du vil i hverdagen samarbejde tæt med de øvrige børnehaveklasseledere og de ressourcepersoner, som er en del af undervisningen. Det gælder både kontaktpædagogen fra SFO’en samt en speciallærer tilknyttet klassen.

Vi ser gerne, at du har interesse for, og gerne erfaring med specialpædagogik og trives i et skolemiljø, hvor vi hele tiden udvikler vores praksis med blik for både fællesskab og det enkelte barn.

Stillingen indebærer også morgenåbning fra kl. 7.00 på nogle af ugens dage.

Dine opgaver
Som børnehaveklasseleder hos os vil du blandt andet:

  • skabe spændende, udviklende og lærerige aktiviteter i børnehaveklassen
  • bidrage til et trygt og inkluderende børnefællesskab, hvor alle børn oplever at høre til
  • deltage i morgenåbning på nogle af ugens dage
  • indgå i tæt samarbejde med lærere og pædagoger i indskolingen og på mellemtrinnet
  • deltage i årgangsmøder, teammøder og øvrige skolemøder
  • samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere om børns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder
  • bidrage til skolens udviklingsprojekter og være med til at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af vores indskoling

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • har en pædagogisk uddannelse
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med børn i skolealderen
  • er stærk i relationsarbejdet og møder børn med nærvær, tydelighed og positive forventninger
  • har blik for børnefællesskaber og brænder for at skabe inkluderende læringsmiljøer
  • arbejder kreativt og initiativrigt med aktiviteter, der engagerer og motiverer børnene
  • kan planlægge og skabe struktur i en hverdag med mange samarbejdsflader
  • trives i et tæt teamsamarbejde og har lyst til at udvikle praksis sammen med kolleger
  • er fleksibel og kan navigere i en hverdag, hvor planlægning og koordinering foregår løbende
  • gerne har viden om eller interesse for specialpædagogiske tilgange

Derfor skal du vælge Birkerød Skole
Hos os bliver du en del af en skole med høj faglighed, stærke relationer og et tæt samarbejde på tværs.

Vi lægger vægt på, at:

  • samarbejde i professionelle læringsfælleskaber som er en naturlig del af vores hverdag
  • trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn er et fælles ansvar

Birkerød Skole har ca. 750 elever og ligger centralt i Birkerød tæt på offentlig transport og omgivet af grønne områder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse: 1. august 2026

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Mikkel Bregenov-Pedersen

Afdelingsleder for 0.-1. klasse

[email protected]
Tlf.: 46114182

Tlf.: 72684182

Ansøgningsfrist:

17. juni 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Hovedkontor: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3052647//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.