Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til ny vuggestue i Brønderslev – vær med fra starten i et bevægeglad fællesskab!

Brønderslev Kommune



Vi åbner en helt ny vuggestue den 15. september 2026 – og vi søger 2 engagerede og nærværende pædagoger, der vil være med til at skabe en tryg, inspirerende og bevægeglad hverdag for de yngste børn.

Vil du være med til at sætte dit præg på kultur, samarbejde og pædagogik i en institution med fokus på bevægelsesglæde? Så læs videre 😊

Stillingerne er med opstart 01. september 2026 og som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Om Lærkereden
Vuggestuen bliver en del af Idrætsbørnehuset Lærkereden i Brønderslev.

I dag rummer børnehaven 75 børn fordelt på tre stuer og et stabilt team på 13 medarbejdere. Fra september udvider vi med en vuggestue normeret til 20 børn fordelt på to stuer.

Vi er en idrætsinstitution, hvor bevægelse og motorik er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder med at styrke børnenes naturlige bevægelsesglæde og vi tror på at det skaber glæde, fællesskab og styrker børns kropslige og udviklingsmæssige læring. Dertil arbejder vi dagligt med omsorg, nærvær og leg i små grupper, og vi har fokus på relationer, tidlig læring og børns trivsel. Du får en unik mulighed for at være med til at forme hverdagen, kulturen og læringsmiljøerne fra starten. Du bliver en del af et nyt team i vuggestuen, der sammen med ledelsen skal skabe en tryg, inspirerende og bevægeglad vuggestue.

Pædagogisk Idræt i hverdagen
Hos os er bevægelse ikke kun en aktivitet – det er en måde at være sammen på.

Vi arbejder med pædagogisk idræt i hele dagen, fx:

  • i leg og planlagte aktiviteter
  • i rutiner som måltider og påklædning
  • i arbejdet med kropsbevidsthed og selvhjulpenhed

Vi tror på, at bevægelse styrker trivsel og læring, skaber deltagelsesmuligheder for alle børn og danner grundlag for fællesskab og livsglæde. Som pædagog hos os skal du have lyst til at bruge din krop og være med til at gøre bevægelse til en naturlig del af børnenes hverdag og udvikling.

Forældresamarbejdet – fra service til samarbejde
Vi arbejder målrettet med at udvikle en kultur, hvor dagtilbud ikke er en service – men et forpligtende samarbejde mellem fagprofessionelle og forældre. Du vil opleve en ledelse, der støtter dette arbejde i hverdagen, og du vil møde en kultur, hvor vi arbejder sammen med forældre om at skabe udvikling og løse opgaver i fællesskab. Vi har en aktiv og engageret forældrebestyrelse, og en nyetableret støtteforening der bidrager positivt og arbejder målrettet med at skaffe midler i samarbejde med forældre og dagtilbud.

Vi søger pædagoger, der:

  • Har lyst til at være med til at starte en ny vuggestue og skabe en stærk kultur.
  • Brænder for - og gerne har erfaring med - arbejdet med 0-3-årige
  • Kan skabe tryghed og udvikling.
  • Har lyst til at bruge bevægelse og kroppen aktivt i pædagogikken.
  • Ser forældre som centrale samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde struktureret og tage medansvar i hverdagen
  • Tænker i fællesskab og ser samarbejde på tværs af stuer og med børnehaven som nødvendigt
  • Arbejder ud fra KVALid, Brønderslev Kommunes børnesyn og strategien ”Dagtilbud for alle børn” (se links nedenfor)
  • Kan arbejde indenfor åbningstiden og hertil forekommer også aftenmøder og kurser

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at være med fra starten
  • Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på udvikling
  • Høj grad af indflydelse, medbestemmelse og faglig sparring.
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
  • Opkvalificering, bl.a. Undervisning i Pædagogisk Idræt og ICDP-niveau 1.
  • Synlig, nærværende og medinddragende ledelse

ÅBENT HUS:

Mandag d. 08. juni kl. 15.30-16.30 holder vi åbent hus, hvor interesserede i stillingen kan komme og kigge på byggeriet og få en snak. Kig endelig forbi, tilmelding er ikke nødvendig.

Ambassadørordning
Vil du høre mere om hverdagen og hvordan vi opleves som arbejdsplads og dagtilbud?

Pernille, forælder i huset, deler gerne sin oplevelse: tlf. 22870908
Rose, kollega, kan fortælle om hverdagen og arbejdsmiljøet: tlf. 50875221 (træffes onsdage kl. 8.30-12)

Vi glæder os til at høre fra dig!

Før du ansøger:
Vi opfordrer dig til at ringe inden du søger – så vi kan tale om stillingen og dine ønsker.

📞 Dagtilbudsleder: Mia Oechsler Petersen
Tlf.: 21491347

Hjemmeside
Tjek vores hjemmeside ud inden du ansøger: Lærkereden | Dagtilbudsområde Vest

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.

Timetal

  • Stillingen er som udgangspunkt fuld tid

Nyttige links:
KVAlid: Kvalitet i dagtilbud [KVALid]

Børnesyn: Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her

Strategi for dagtilbud
Dagtilbud for alle børn (Video)

Dagtilbud for alle børn (Tekst)

Kontakt for yderligere information
Mia Oechsler Petersen
Dagtilbudsleder, Idrætsbørnehuset Lærkereden
99454630, [email protected]

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

Afdeling: Børnehaven Lærkereden

Ansøgningsfrist: 14 June 2026

Placering: Parkvej, 55, 9700, Brønderslev, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Hovedkontor: Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3052837//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.