Få opslag som dette inden alle andre

Bibliotekar til CFU på UCN i Aalborg - metadatering, formidling og stærke samarbejder

UCN - Professionshøjskolen University College Nordjylland



Vil du arbejde med en mangfoldighed af både analoge og digitale undervisningsmaterialer?

Har du styr på metadatering og vil du være med til at sikre, at lærere og studerende får adgang til de bedste undervisningsmaterialer?

Så mangler vi dig som bibliotekar på Center for Undervisningsmidler (CFU) i Aalborg.

Om stillingen
Som bibliotekar hos CFU bliver du en central del af arbejdet med at sikre, at undervisningsmidler og materialer er tilgængelige, relevante og i høj kvalitet for undervisere og studerende. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem bibliotek, formidling og drift – og med en bred kontaktflade både internt og eksternt.

Som bibliotekar bliver dine arbejdsopgaver blandt andet:

  • Indkøb og fakturering af materialer til udlånssamlingen
  • Udvælgelse, klipning, metadatering og evt. pædagogisk berigelse af TV-udsendelser og spillefilm
  • Behandling af nye abonnenter på film- og TV-området
  • Ekspedition og vejledning af brugere pr. mail, telefon og ved personligt fremmøde
  • Opgaver i forbindelse med planlægning og afholdelse af fx Lærfest og andre nationale indsatser
  • Varierende driftsopgaver, fx kontakt til skoler, arrangementer og eksterne besøg, oplæring og faglig sparring

Du vil som bibliotekar hos CFU samarbejde med både skolebibliotekarer og bibliotekarer på folkebibliotekerne. Du vil repræsenterer CFU i landsdækkende netværks- og arbejdsgrupper og samarbejde med kommuner om materialer til udlån, da du vil være tovholder for CFU’s materialeudvalg

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet bibliotekar/cand.scient.bibl eller har anden relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.
  • Arbejder struktureret og systematisk med blik for detaljer
  • Har erfaring med (eller lyst til at lære) metadatering af film og TV-materiale i mitCFU
  • Trives med både administrative opgaver, håndtering af henvendelser og som projektdeltager i udviklingsprojekter for bl.a. Læselyst
  • Er serviceminded og kommunikerer professionelt – både skriftligt og mundtligt
  • Kan tage ansvar og prioritere i en hverdag med både faste rutiner og varierende opgaver
  • Er udadvendt, nysgerrig og har lyst til at skabe overblik i en organisation med mange aktiviteter og projekter

CFU i Aalborg som arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i krydsfeltet mellem undervisningsmaterialer, formidling og administration. Hos os får du mulighed for at fordybe dig i arbejdet med metadatering og formidling på vores website mitCFU, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde både lokalt og i landsdækkende netværk.

Vi lægger vægt på høj faglighed, god service og ordentlighed og tilbyder en arbejdsplads med stor fleksibilitet, hvor opgaverne i høj grad kan tilpasses dine kompetencer og interesser. Du kan desuden se frem til grundig oplæring, sparring med kolleger fra forskellige fagområder og en arbejdsplads præget af en god atmosfære og et velfungerende samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.

CFU er en del af Professionshøjskolen UCN og understøtter skoler og læreruddannelsen med læremidler, formidling og udvikling. Vi samarbejder tæt med læreruddannelsen, lærere, skolebiblioteker og nationale netværk for at styrke kvaliteten i undervisning og læring.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra den 1. august 2026.

Du vil få arbejdssted på vores Campus på Mylius Erichsens Vej 137 i Aalborg.

Yderligere oplysninger:
Kan du se dig selv i ovenstående, så vil vi gerne modtage din ansøgning sammen med dit CV og anden relevant dokumentation.

Sidste frist for at indsende din ansøgning er søndag 21. juni 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anders Bredahl Frank på telefon 72690800 eller mail [email protected].

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.

Afdeling: UCN CFU

Ansøgningsfrist: 21 June 2026

Placering: Mylius Erichsens Vej, 137, 9210, Aalborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCN - Professionshøjskolen University College Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCN - Professionshøjskolen University College Nordjylland

Hovedkontor: Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Øst

Professionshøjskolen UCN arbejder med uddannelse, forskning, udvikling og innovation inden for fire områder: Business, pædagogik, sundhed og teknologi.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3052949//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.