Få opslag som dette inden alle andre

To specialkonsulenter til planlægnings- og udviklingsopgaver i Staben på Midt- og Vestsjællands Hospital

Region Sjælland



Hovedfokus er på understøttelse af 10-årsplanen for psykiatri
10-årsplanen for psykiatri indeholder mange nye indsatser, som vi skal have implementeret. Samtidig med, at vi fastholder fokus på vores kernedrift. Du kommer til at få en central rolle i arbejdet med at understøtte udviklingen af nye tiltag og sikre integrationen mellem nyt og eksisterende. På Midt- og Vestsjællands Hospital har vi en vision om løbende at forbedre os sammen. Vi arbejder systematisk med, at skabe forbedringer og sikre veltilrettelagte patientforløb.

For begge stillinger
Vi søger dig som synes det er sjovt at organisere, implementere og drifte planlægnings- og udviklingsopgaver og samtidige have blik for samarbejdet på tværs.

Motiveres du ligeledes af at være tilstede i de kliniske afdelinger og understøtte den lokale implementering, så skal du helt sikkert læse videre.

Du vil blive en del af vores Strategiteam, som er en del af Enheden for Økonomi og Strategi under Staben på Midt- og Vestsjællands Hospital.

Du vil sammen med resten af teamet skulle hjælpe med implementering og drift af store indsatsområder på psykiatriområdet. I de kommende år skal vi fortsat sikre en god implementering af indsatserne i 10-årsplanen. Det vil være din hovedopgave. Lige pt. har vi bla. fokus på:

• Integreret dobbeltdiagnosebehandling

• F-ACT (fleksibel, udgående og opsøgende behandling)

• Behandlingstilbud for depression og angst

• Liaisonenhed

• Andre tværfaglige indsatser

Vores forventninger til dig
Vi søger kolleger, som;

• Er teamspillere

• Elsker at planlægge nye indsatser og er stærk på projektstyring

• Evner at skabe overblik og koordinere tværgående opgaver med flere aktører og høj kompleksitet.

• Har kendskab til psykiatri/sundheds- og sygehusvæsenet

• Har erfaring fra sekretariats- og ledelsesstøttefunktioner

• Er effektive, grundige og præcise

• Kan lide at arbejde med data, da hospitalet er en datadrevet organisation

• Har adgang til bil, da arbejdet vil kræve en del kørsel i Region Sjælland

Din uddannelsesbaggrund er en kandidat inden for samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, sygeplejerske med en kandidatoverbygning eller anden relevant uddannelse.

Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende og udfordrende job i et engageret miljø, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Den daglige ledelse er lydhør og inddragende.

Du bliver en del af et team med en uformel omgangstone og gode kolleger.

Der er stor frihed ift. planlægning af opgaver, flekstidsordning samt mulighed for hjemmearbejde 1 dag om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer og er placeret i Enheden for Økonomi og Strategi i Staben på Midt- og Vestsjællands Hospital, Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vi ønsker at besætte stillingerne pr. 1. august 2026.

Ansøgningsfrist Tirsdag den 16. juni 2026.

Samtaler Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 23.juni 2026.

Kontakt og yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingerne og få tilsendt stillings- og funktionsbeskrivelse, så kontakt gerne enhedschef Anders Haugaard Nielsen på telefon 24 94 34 27 eller på mail [email protected]

Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Anders Haugaard Nielsen

Email
[email protected]

Stilling
Budget- og controllingchef

ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

QUICKNR.
052518

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
29. maj 2026

ANSØGNINGSFRIST
16. juni 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (16.06.2026)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3052970//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.