Få opslag som dette inden alle andre

Spildevandsplanlægger, som vil være med til at forme fremtidens spildevandsløsninger

Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S



Er du klar til at gøre en helt konkret forskel for miljø, klima og hverdagen for tusindvis af mennesker – lige her lokalt? Så er du måske vores nye spildevandsplanlægger.
I Lyngby-Taarbæk Forsyning varetager vi nogle livsvigtige opgaver. Som det lokale forsyningsselskab er det os, der får mange af hverdagens tandhjul til at dreje rundt. Vi sørger for, at borgerne har rent vand i hanerne og kan komme af med og få genanvendt deres affald, samt at deres spildevand bliver ledt væk og gennemgår en grundig rensning til gavn for miljøet.

Lige nu er vi på udkig efter en ny spildevandsplanlægger. Du bliver en del af arbejdet med at udvikle en ny spildevandsplan, hvor der tænkes i fremtidssikrede løsninger inden for kloakering, klimatilpasning og bæredygtig vandhåndtering sammen med rådgivere og kommunen.

Dine arbejdsopgaver
Som vores nye spildevandsplanlægger bliver du en vigtig del af Lyngby-Taarbæk Forsynings projekt- og udviklingsafdeling, der til dagligt planlægger og styrer alle vores projekter. Du kommer til at indgå i et lille team af seks medarbejdere, hvor alle har deres egne ansvarsområder, men samtidig hjælper hinanden på kryds og tværs.

Nogle af de opgaver du bl.a. får ansvaret for at løse, vil være at:

  • Udarbejde og opdatere spildevandsplaner og strategier i samarbejde med kommunen og eksterne rådgivere
  • Bidrage til klimatilpasningsprojekter, fx allokering af arealer, vurdering af kapacitet og medvirken ved planlægning af eventuelle LAR-løsninger
  • Kortlægge og registrere alle regnvandsbetingede ud- og overløb samt sørge for, at projekter og processer udvikles på en mere bæredygtig måde
  • Dokumentere og følge op på udledningstilladelser, myndighedskrav og lovgivning på spildevandsområdet, herunder bl.a. at udarbejde ansøgninger i samarbejde med relevante myndigheder
  • Rådgive og sparre med kolleger, kommunen og samarbejdspartnere om spildevandsrelaterede problemstillinger

Lidt om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller erfaring som ingeniør, miljøtekniker eller tilsvarende. Du har gerne erfaring med:

  • Spildevandsplanlægning, myndighedsbehandling og spildevandsplaner
  • Den gældende lovgivning på spildevandsområdet
  • GIS, databaser og digitale værktøjer til kortlægning og dokumentation
  • Projektarbejde, sagsbehandling og samarbejde på tværs af faggrupper

Det er vigtigt, at du har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver, og at du trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du skal være god til at samarbejde og kommunikere med myndigheder og kommune, da mange opgaver sker i samspil med dem. Desuden er du engageret i bæredygtighed og i at skabe klimatilpassede løsninger inden for spildevandsområdet.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning tror vi på, at samarbejde er forudsætningen for at lykkes. Vi leder derfor efter en kollega med samme mindset, og som finder det naturligt at sparre med og inddrage sine kollegaer for at finde de bedste løsninger.

Du får
Hos Lyngby-Taarbæk Forsyning bliver du en del af en organisation, som løser livsvigtige opgaver. For hverdagen og for fremtiden. Du får en arbejdsplads, hvor rummelighed, udvikling og professionalisme er grundlæggende. Vi lægger vægt på samarbejde – og vi respekterer dig og dine bidrag, både menneskeligt og fagligt. Hos os får du mulighed for at arbejde på tværs af faggrænser og erfaringsniveau.

Desuden får du:

  • Engagerede kolleger, der alle er passionerede omkring det, vi laver, og stolte af den forskel, vi er med til at gøre
  • En arbejdsplads med fokus på en stærk samarbejdskultur og høj medarbejdertrivsel
  • Gode muligheder for at realisere både arbejds- og privatliv
  • Gode muligheder for at udvikle dig
  • Sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening, seks ugers ferie pr. år og gratis parkering
  • En arbejdsplads ca. 15 minutters gang fra Lyngby Station
  • En god frokostordning

Ansøgning og mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for Projekt & Udvikling, Spildevand, Andreas Rose, på tlf.: 20 49 58 41 eller mail: [email protected].

Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg stillingen”.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 17. juni og 2. samtaler den 23. juni.

Ansøgningsfrist: d. 14. juni 2026

Afdeling: Firskovvej 38 2800 Kgs. Lyngby

Lokation: Lyngby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

Hovedkontor: Firskovvej 38, 2800 Kongens Lyngby

Som medarbejder i Lyngby-Taarbæk Forsyning gør du en forskel for kommunens borgere hver dag. Det kan godt være, at borgerne ikke tænker over det, men det gør vi. For god og sikker håndtering af drikkevand, spildevand og affald er afgørende og berører alle.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3053195//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.