Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Hjerne– og Nervesygdomme, Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Den ene af vores fire kliniske sygeplejespecialister har søgt nye udfordringer som oversygeplejerske, og vi søger derfor en engageret klinisk sygeplejespecialist til vores akutte strokeafsnit, Afsnit for Blødninger- og Blodpropper i Hjernen.

Vi værdsætter en klinisk sygeplejespecialist med indsigt i sygeplejen til akut- og komplekst syge patienter. En der igennem tillidsfulde relationer videreudvikler medarbejdernes kompetencer tæt på kerneopgaven, og ikke mindst drives af at skabe trygge læringsrum.

Der er mange dygtige medarbejdere ansat i afsnittet, der alle brænder for at yde den bedste sygepleje. Opgaven løses i tæt samarbejde med oversygeplejersken og den anden kliniske sygeplejespecialist i afsnittet. Derudover har vi i afdelingen en kvalitets- og udviklingskoordinator, en klinisk underviser samt 2 kliniske sygeplejespecialister i det andet sengeafsnit. Alt i alt er der utrolig mange gode kompetencer samlet i afdelingen.

Vi ønsker en klinisk sygeplejespecialist:

  • med erfaring indenfor specialet, men ikke et krav
  • med sygeplejefaglig videreuddannelse enten på master- eller kandidatniveau
  • med gode samarbejdsevner
  • der kan give praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere på alle niveauer
  • der kan facilitere relevant undervisning for personalet
  • der kan varetage implementeringsopgaver i forhold til nye retningslinjer og nye procedurer
  • der kan udvikle og forbedre den evidensbaserede kliniske praksis

Vi tilbyder dig:

  • et velfungerende team af medarbejdere og ledere, der vægter faglighed og gode samarbejdsrelationer højt
  • sygepleje i rammen af fundamental of care
  • daglig sygeplejekonference til refleksion over sygeplejen
  • et udfordrende og ansvarsfuldt job i et sundhedsvæsen under markant forandring
  • mulighed for at udvikle og udfordre dine kompetencer
  • en arbejdsplads med positive forventninger til dig og plads til innovative løsninger
  • grundig introduktion

Hvem er vi?
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har to sengeafsnit med i alt 40 senge, samt en række ambulatorier samlet på 5. etage. Sengene er fordelt med 23 senge på 8.etage, hvor vi søger en klinisk sygeplejespecialist, og 17 senge på 16. etage.

På Afsnit for Blødninger- og Blodpropper i Hjernen udreder og behandler vi patienter, som er ramt af TCI eller stroke i den akutte fase. Vi arbejder med sygeplejerammen Fundamentals of Care (FoC), som sikrer, at vi altid har patientens behov i centrum.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3,6 dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid på kun 3,6 dage afspejler, at de fleste patienter kun har små skader og har gavn af neurologisk sygepleje med kendskab til udredning, behandling, prognose og forebyggelse. For patienter med større skader spiller sygeplejen også en væsentlig rolle for patienternes genetablering af fysiske og kognitive færdigheder samt for støtte af pårørende.

Specialet rummer mange udviklingsmuligheder, og der er altid fokus på at skabe et godt fagligt miljø. Vi har ligeledes stort fokus på at skabe gode og optimale forløb for vores patienter. Afsnittet involveres løbende i projekter, der bl.a. omfatter forskning som kan bidrage til ny viden, til gavn for vores patienter.

Kvaliteten af vores patientforløb beror på et tæt tværfagligt samarbejde. Derfor vægter vi et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem blandt andet læger, sygeplejepersonale, ergo- og fysioterapeuter, logopæder, neuropsykologer og sekretærer højt, da det er en væsentlig forudsætning for at lykkes med gode patientforløb. Vi ser patientens behov som styrende for vores tværfaglige indsats, hvor vi med fælles indsats og blik for hinandens fagligheder og kompetencer skal sikre, at patienter og pårørende oplever deres forløb som professionelt og trygt.

Ansættelsen
Stillingen er på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 4. weekend. Stillingen er til besættelse pr. 1.7.2026 eller efter aftale.
Du vil referere til Chefsygeplejersken.

Ansøgningsfrist er d. 17.6.2026. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 19.6.2026

Mere information
Hvis du ønsker at rekvirere stillingsbeskrivelse eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst

Ansøgningsfrist: d. 17. juni 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3053254//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.