HR and Sales Consultant søges til Actief Hartmanns i Aarhus – Skab løsninger, der gør en forskel
Actief Hartmanns
Er du klar til en karriere, hvor du kombinerer salg og vikarløsninger?
Hos Actief Hartmanns søger vi en ambitiøs og engageret konsulent til vores kontor i Aarhus. Her får du friheden til at forme din egen arbejdsdag og muligheden for at sælge skræddersyede vikarløsninger, der matcher vores kunders behov
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi ved, at fleksibilitet, udvikling og mening i arbejdet er vigtigt. Derfor tilbyder vi:
- Frihed til at forme din hverdag: Du får fleksibilitet til at planlægge og tage ansvar for dine opgaver.
- Udvikling og læring: Vi investerer i din faglige og personlige vækst gennem sparring, netværk og kurser.
- Fællesskab og samarbejde: Et stærkt team, hvor vi deler viden, fejrer succeser og støtter hinanden – også på tværs af afdelinger landet over.
- En arbejdsplads med mening: Du hjælper virksomheder med at finde de rette medarbejdere og skaber succesfulde løsninger.
Hvad indebærer jobbet?
Du får en nøgleposition med ansvar for både salg og drift. Dine opgaver inkluderer:
- Salg og relationer: Hvor du bygger stærke kunderelationer og vedligeholder eksisterende kunder.
- Match: Gennem interview med kandidater og behovsafdækning hos vores kunder, sikrer du, at vores vikarer og kunder passer perfekt sammen.
- Koordinering og opfølgning: Sørge for, at samarbejdet mellem kunder og vikarer fungerer optimalt.
- Administration: Håndtere kontrakter, rapportering og dokumentation med struktur og overblik.
Hvem er du?
Vi leder efter en person med drive og motivation til at gøre en forskel hos vores kunder og kandidater. Vi forestiller os, at du:
- Er kommerciel og elsker at bygge videre på dine kunderelationer lokalt i Aarhus og omegn.
- Er udadvendt, struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig.
- Tænker kreativt og er løsningsorienteret.
- Har en serviceorienteret tilgang og sætter kundens behov i centrum.
- Er en teamplayer, der også trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Bliv en del af Actief Hartmanns
Hos os arbejder vi ud fra værdierne gensidig respekt, innovation, samarbejde og resultatskabelse. Vi tror på, at stærke relationer og et sundt arbejdsmiljø er nøglen til succes.
Vi arbejder med mantraet er ”People in Action”, og du bliver en del af i et velrenommeret konsulenthus med over 25 års succesfuld erfaring på jobmarkedet og 100 dedikerede kollegaer i Danmark. Actief Hartmanns blev i 2022 del af den internationale Actief gruppe – og strategien for Danmark er dermed endnu mere ambitiøs: Fordobling af forretningen og 20-25 afdelinger landsdækkende. Den rejse giver store muligheder både for dig og for dine kolleger.
Actief Hartmanns har kontor i Århus, Fredericia, Esbjerg, Tønder, Herning, Odense, Hillerød, Næstved, Køge, Holbæk og Ballerup. Vi mødes i faglige grupper på tværs og har også flere større arrangementer årligt. Hos Actief Hartmanns vil du opleve et udviklings- og læringsmiljø, hvor vi vægter vidensdeling og faglig sparring højt.
Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af en virksomhed i vækst? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Branch Manager Helle Justenborg på 4121 1455 eller HR Manager Nina Cordth på 4121 1310
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

