Kundeansvarlig til salgsafdelingen i IT34
Landinspektørfirmaet LE34 A/S
Vil du arbejde med kunder, rådgivning og salg af digitale løsninger i en virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og stor mulighed for at udvikle dig?
Hos IT34 søger vi en kundeansvarlig, der motiveres af at skabe stærke kunderelationer, rådgive kunder og sælge løsninger, der gør en reel forskel i deres hverdag.
Stillingen
Som kundeansvarlig bliver du en vigtig del af vores kommercielle arbejde og får ansvar for både relationer, rådgivning og salgsprocesser. Hos os handler det om at forstå kundens behov, skabe tillid og finde de rigtige løsninger gennem professionel rådgivning og tæt samarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Opsøgende salgsarbejde og opbygning af kunderelationer
- Rådgivning omkring digitale løsninger ift. kundernes behov
- Tæt samarbejde med leveranceteams og konsulenter
- Strukturering og vedligeholdelse af pipeline samt CRM
Din profil
Du trives i dialogen med kunder og er god til at skabe relationer gennem en professionel og imødekommende tilgang og forstår at skabe værdi på denne baggrund. Du arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar. Erfaring med kommuner eller IT-branchen er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge IT34
Hos IT34 bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab i en virksomhed i vækst med engagerede kollegaer, høj fleksibilitet og kort vej fra idé til handling.
Vi tilbyder blandt andet:
- Stor mulighed for ansvar og udvikling
- Et uformelt og socialt arbejdsmiljø
- Attraktive ansættelsesvilkår inkl. sundhedsordning
Vi er tech-entusiaster, der udvikler digitale løsninger til offentlige og private kunder, fra softwareudvikling til specialiserede GIS- og driftssystemer. Målet er at gøre kundernes hverdag lettere gennem smart teknologi. Læs mere på it34.com.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Kom, som du er
Alle skal have lige muligheder for indflydelse og udvikling, uanset køn, alder, nationalitet, handicap, etnicitet, tro eller seksuel orientering. Derfor har vi forpligtet os til at sikre en inkluderende rekrutteringsproces og et inkluderende arbejdsmiljø præget af respekt for, at forskelle beriger os, vores arbejde og vores virksomhed.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: d. 30. september 2026
Lokation: IT34 København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

