Få opslag som dette inden alle andre

Application Specialist (Barselsvikariat)

KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, AMBA



Application, KMC Amba

Har du en naturvidenskabelig baggrund og flair for analyser og data? Vil du arbejde med forsøgsbaseret udvikling af fødevareprodukter og ingredienser, og har du lyst til at bidrage til udvalgte projekter i en barselsperiode? Så er det måske dig vi søger.

Hos KMC bliver du del af en unik international virksomhed med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed. Du får muligheden for at være en del af en spændende udvikling, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har vi dyrket, udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri - og vi opererer i mere end 90 lande over hele verden.

I applikationsafdelingen udvikler vi kartoffelbaserede ingredienser til blandt andet mejeriprodukter, konfekture, emulsioner og bageri. Udviklingen foregår i vores applikationscenter, hvor vi udfører forsøg på pilotudstyr. Vi deler kontorer og applikationscenter med R&D og Technical Sales og vores tætte samarbejde giver mulighed for masser af inspiration og sparring. Du får 10 kollegaer i applikationsafdelingen, hvoraf de 7 er specialister og de 3 er teknikere.

"I KMC er vi gode til at bruge hinandens viden og anerkende hinanden." Application Specialist, Dorthe M. Sørensen

Dine arbejdsopgaver
Dit specialistområde bliver konfekture, og du kommer til at arbejde med konkrete projekter i samarbejde og sparring med vores anden konfekturespecialist. Du skal hjælpe os med at teste og forstå, hvordan forskellige procesparametre og receptsammensætninger påvirker egenskaberne af vingummi, med fokus på vingummi tilsat aktive ingredienser så som vitaminer. Du får ansvar for at designe forsøgene sammen med en specialist og gennemføre forsøgene sammen med en tekniker.

I denne proces lærer du at udføre de nødvendige analyser på produkterne, og du får ansvaret for at opsamle data og behandle dem. Derfor er det vigtigt, at du er analytisk og struktureret i din arbejdsstil.

Din baggrund og kvalifikationer
Optimalt har du tidligere arbejdet med forsøgsbaseret udvikling af fødevareprodukter eller ingredienser, men du kan også være nyuddannet. Du er formentlig akademiker indenfor naturvidenskab på kandidatniveau eller opefter.

Du skal være selvstændig og evne at drive forsøgsbaserede projekter. Hvis du ikke har oparbejdet erfaring med opgaverne endnu, så skal du være kvik til at lære. Vi hjælper og træner dig, men du skal være drivkraften og tage ansvar for din læring. Det er en forudsætning for succes.

Der ligges også vægt på dine evner til at samarbejde og formidle dine resultater. Du er afhængig af andre for at opnå succes med dit projekt og du har brug for dine kollegers viden og erfaring. Du skal kunne indsamle organisationens viden inden du går i gang og du skal dele den viden du selv skaber. Det er vigtigt at din viden bliver spredt, så det kan skabe værdi hos kolleger og kunder.

Du skal kunne snakke og skrive på dansk og engelsk. Vi kommunikerer på engelsk med vores udenlandske kolleger, men den daglige kommunikation på hovedkontoret foregår på dansk.

Vi tilbyder dig
Din dagligdag bliver i vores Innovationscenter på vores hovedkontor i Brande, og du skal forvente at bruge ca. halvdelen af din tid med forsøg inkl. analyser og den anden halvdel med at håndtere data og formidle og planlægge. Der er en stor grad af frihed til at planlægge din dagligdag, blot du koordinerer med dem, du skal samarbejde med. Hjemmearbejdsdage er også en mulighed efter aftale.

Hos KMC får du et job i en dynamisk virksomhed med et frit og ligeværdigt miljø, hvor der er let adgang til ledelsen. Du får engagerede kolleger og bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger.

Vi bliver hver dag forkælet med lækker mad i kantinen. Og vores personaleforening sørger for gode sociale arrangementer.

Barselsvikariatet er fuldtid og strækker sig over 12 måneder med opstart 1. september 2026.

Vi opfordrer alle kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap og politisk anskuelse til at søge. Vi ønsker at understøtte en kultur, hvor alle føler sig velkomne, inkluderede og værdsatte.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Application Thomas Hannibal på telefon +45 53391814.

Ansøgning
KLIK på knappen herunder og send os dit motiverede cv hurtigst muligt. Skriv gerne, hvor du har set vores stillingsopslag.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 3. juli 2026 og derefter eventuelle 2. samtaler den 8. juli 2026.

I forbindelse med en eventuel anden samtale kortlægger vi din personprofil med PeopleTools værktøjer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, AMBA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, AMBA

Hovedkontor: Herningvej 60, 7330 Brande

KMC is a cooperative, owned by Danish potato growers, developing, producing and exporting potato-based ingredients for food, feed and other products for more than 80 countries.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3053900//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.