Få opslag som dette inden alle andre

Social- eller sundhedsfaglig tovholder (fx ergoterapeut, pædagog, socialformidler eller socialrådgiver) til Grib København

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Pædagogik

Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 17.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du gøre en forskel for mennesker i sårbare livssituationer gennem en forebyggende og rehabiliterende indsats?

Grib København søger en social- eller sundhedsfaglig tovholder, der kan skabe håb, styrke fællesskaber og understøtte borgernes vej mod et meningsfuldt hverdagsliv.

Grib København opnormerer og søger en fagligt stærk tovholder til en forebyggende, rehabiliterende og læringsorienteret indsats for borgere, der søger hjælp indenfor det socialpsykiatriske område. Den lovgivningsmæssige ramme er § 82 a, b og d i serviceloven.

Med dig om bord vil vi være 14 medarbejdere med forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige profiler.

Hvad går jobbet ud på?
Vores kerneopgave er at tilrettelægge individuelt skræddersyede forløb på op til seks måneder, hvor borgeren både får relevant personlig støtte og adgang til Københavns forskelligartede muligheder for aktiviteter, læring og fællesskaber. Målet for indsatsen er at fremme borgerens mulighed for at leve et meningsfuldt og bæredygtigt liv sammen med andre.

Stillingen er 37 timer/uge i dagtimerne i hverdagene. I stillingen vil du være tovholder for 12-15 borgere.

Arbejdets kerneområder er følgende

  • Dialog og rammesætning
    Du skal kunne arbejde dialogorienteret og møde, se, høre og forstå et andet menneske, dér hvor vedkommende er lige nu. I samarbejde med borgeren defineres en klar ramme omkring indsatsen, så komplekse problemstillinger omsættes til klare prioriteringer. Du vil være omdrejningspunktet i forhold til at tilrettelægge, udføre og koordinere indsatsen i samarbejde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Brobygning
    Du skal kunne etablere en tillidsfuld samarbejdsrelation, hvor du skal arbejde med håb og inspirere til læring, samt undersøge og opsøge sociale fællesskaber sammen med borgeren og relevant netværk.
  • Tidsafgrænset
    Du skal trives med at udføre forløb, der alle har som præmis, at de er tidsafgrænsede op til et halvt år og har et klart formål.

Vores forventninger til dine faglige og personlige kompetencer
Vi søger en kollega, der har erfaring med at støtte og udvikle mennesker igennem pædagogisk støtte, vejledning og sparring. En kollega, som er stærk i brobygning til forskellige aktiviteter i kommune og civilsamfund. Praksiserfaring med at arbejde åben dialogisk, narrativt og/eller med feedbackorienteret praksis foretrækkes.

Du har fornemmelse for, hvornår de svære og udfordrende spørgsmål skal stilles, og hvornår det handler om, at borgeren leder sin egen proces. At kunne se mulighederne i netværket og det omkringliggende samfund er en central kompetence i Grib København.

Det er vigtigt, at du er dygtig til at planlægge dine forløb selvstændigt, koordinere og samarbejde med kolleger samt, ikke mindst, at kunne inddrage borgerens håb, drømme og ressourcer i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være ergoterapeut, pædagog, socialformidler eller socialrådgiver.

Af personlige kompetencer efterspørger vi, at du har et åbent mindset og er nysgerrig på at udvikle din faglige praksis gennem sparring med kolleger, ledere, borgere og samarbejdspartnere. Derudover at du trives med en omskiftelig arbejdsdag, hvor opgaverne er forskellige og foregår både på arbejdspladsen, ude i byen og i borgerens eget hjem. Endelig at du først og fremmest ser dig selv som en holdspiller og herigennem også bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Hvad kan du forvente af os?
Grib København er en afdeling i Din Sociale Indgang i Socialforvaltningen. Vi er tværfagligt team, hvor der er tovholdere, peermedarbejdere og socialrådgivere. Du kan forvente, at opgaven ofte løses i makkerskaber på tværs af teamets faglige kompetencer, da vi har en høj faglig ambition om at sammensætte så virksom en opgaveløsning for borgeren som mulig.

Vi arbejder vidensbaseret med udgangspunkt i rehabiliterings- og recoverytænkningen. Konkret er vores faglige fundament feedbackorienteret, netværksorienteret og helhedsorienteret. Derudover driver vi en fælles cafe i teamet, hvor det sansestimulerende og sammenhæng mellem krop og psyke dyrkes. Vi træner løbende vores faglige fundament, ligesom vi vægter faglig sparring og supervision højt.

Vi hører til i Griffenfeldsgade 44 på Nørrebro.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med en arbejdstid på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte tovholder og udviklingsmedarbejder Helle Obbekær på 24 99 64 33 eller tilbudsleder Bjarke Solkær på 26 30 14 91.

Søg via linket senest onsdag den 17. juni 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler den 24. og 25. juni.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3054069//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.