Få opslag som dette inden alle andre

Frivilligkonsulent til Ventilen

Dansk Ungdoms Fællesråd



Ventilen søger Frivilligkonsulent med base i Syd- eller Midtjylland
Initiativrig, selvkørende konsulent med stærke samarbejdskompetencer og erfaring med unge frivillige.

I Ventilen arbejder vi for, at ingen unge skal føle sig ensomme. Det gør vi blandt andet gennem vores tilbud til unge rundt om i landet og gennem undervisningsforløb, workshops og opkvalificering af fagfolk.

Vi søger en frivilligkonsulent til en nyoprettet stilling med base i Jylland. Stillingen indebærer arbejde fra din bopæl og de byer du skal have ansvar for, samt ca. én ugentlig arbejdsdag på sekretariatet i København, hvor de fleste af dine kollegaer sidder.

Ventilen er i en spændende udvikling, hvor vi arbejder på at styrke vores lokale tilstedeværelse og samarbejdsflader i de byer, hvor vi har mødesteder for ensomme unge. Denne udvikling skal ske i tæt samarbejde med Ventilens frivillige og målet er bl.a. at flere unge finder vej ud af ensomhed.

Vi leder efter dig, der kan arbejde i øjenhøjde med vores frivillige og som samtidig har
kompetencer og energi til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer med kommunale og lokale aktører, som kan engageres i at forebygge og afhjælpe unges ensomhed lokalt.

Dine primære opgaver
Ventilen har 20 lokalforeninger, som driver mødesteder i hele landet. Her tilbyder vores frivillige støtte og fællesskaber til unge, der føler sig ensomme. Vores vigtigste strategiske mål er at flere engageres i kampen mod unges ensomhed – og at flere unge finder vej til hjælp. Bl.a. ved at komme i Ventilen. Dit overordnede ansvar er derfor at sikre udvikling, stabilitet og kvalitet i vores mødesteder, så flere unge kan få hjælp.

Konkrete arbejdsopgaver er bl.a. at:
• Støtte, hjælpe og udvikle 5-6 af Ventilens Syd- og Midtjyske lokalforeninger i tæt
samarbejde med vores lokale frivilliggrupper.
• Bidrage aktivt til frivilligrekruttering – både gennem lokal tilstedeværelse og i samarbejde
med vores nationale kommunikationsindsatser
• Opdyrke lokale samarbejder, som kan styrke og udvikle mødestedernes drift og udvikling –
og styrke Ventilens som en lokal aktør der arbejder med unges trivsel
• Understøtte frivilligtrivslen og hjælpe vores unge frivillige med at navigere i alt fra
organisatoriske udfordringer til dilemmaer i arbejdet med de ensomme unge.
• Bidrage til teamets samlede opgaveløsning ift. frivilliguddannelse og -trivsel, kvalitetssikring
m.m.

Vi håber, at du…

  • Er begejstret for at arbejde med frivillige – og har dokumenteret erfaring med at understøtte
    frivillighed.
  • Er en udvikler, der både spotter muligheder og samarbejdsflader – og formår at opdyrke
    konkrete samarbejder med relevante lokale aktører
  • Kan skabe følgeskab, ejerskab og engagement hos de frivillige og samarbejdspartnere
  • Trives i en rolle, hvor du både skal nytænke samtidig med, at du understøtter driften af
    vores mødesteder
  • Kan arbejde målrettet og samarbejdsorienteret med at lave og gennemføre
    udviklingsplaner, sætte mål og skabe engagement omkring indsatser.
  • Er god til selv at tage initiativ – men også stærk til at række ud til dine kollegaer til
    vidensdeling, koordinering og samarbejde
  • Trives med at arbejde hjemmefra med stor selvstændighed og fleksibilitet og med høje krav
    til selvledelse og samarbejde på distancen.

Ansættelsesvilkår
Du får et job i en ambitiøs organisation med dygtige kolleger og højt til loftet. Vi går på arbejde for at gøre en forskel – og vi har 300 unge frivillige som medspillere. Du refererer til vores
sekretariatsleder og samarbejder i det daglige med kolleger fra hele sekretariatet. Du bliver del af team frivillighed og organisation, som består af 4 frivilligkonsulenter og en studentermedhjælper, der alle går op i et tæt samarbejde på tværs. Heraf har én konsulent base i Randersområdet og resten i København.

Stillingen er på 30 timer om ugen med fast hjemmearbejdsplads. Vi forventer at du har ca. 1 ugentlig arbejdsdag med møder på vores kontor i København, samt en del fysiske møder og aktiviteter i de byer, du får ansvar for – herunder med din nærmeste kollega i Jylland. Vi forestiller os at du har bopæl i Syd- eller Midtjylland.

For det meste arbejder vi inden for normal arbejdstid, men som frivilligdrevet ungdomsorganisation lægger vi også timer om aftenen og i weekenden. Til gengæld flexer vi på andre tidspunkter. Kontrakt og løn forhandles med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Vi er ikke lønførende, men supplerer med fleksibilitet og betalt frokostpause samt transport efter udlæg.

Opstart er senest 1. september 2026.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2026. Vi holder samtaler 23. og 26. juni i København. Vi holder ikke samtaler online.

Send en ansøgning og CV som én samlet fil til [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere oplysningerVores hjemmeside fortæller det meste om os som organisation – så klik endelig ind på www.ventilen.dk og læs mere. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores sekretariatsleder Karen Vestergård Jacobsen på [email protected] eller 27 85 46 81.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Ungdoms Fællesråd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.06.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Ungdoms Fællesråd

Hovedkontor: Scherfigsvej 5, 2100 København Ø

DUF er en service- og interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.

Arbejdspladsen har lige nu 35 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3054657//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.