Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingssygeplejerske til Afdeling for Borgernær Sundhed, Regionshospital Horsens

Region Midtjylland



Vil du være med til at forme fremtidens borgernære sundhedsopgaver i Sundhedsråd Horsens – og har du en stærk sundhedsfaglig indsigt, tværsektoriel erfaring og blik for, hvordan opgaver, kvalitet og samarbejde skal hænge sammen i praksis?

Afdeling for Borgernær Sundhed på Regionshospitalet Horsens er under opbygning som led i sundhedsreformen. Afdelingen skal udvikle og understøtte de nye borgernære sundhedsopgaver, som hospitalerne fremover får et stører ansvar for, og som skal løses i tæt samarbejde med kommuner og almen praksis i Sundhedsråd Horsens, samt hospitalets øvrige kliniske afdelinger.

Derfor søger vi en udviklingssygeplejerske, der kan bidrage med høj faglighed, stærk organisatorisk forståelse og erfaring i at udvikle på tværs.

Om stillingen
Som udviklingssygeplejerske bliver du en central rolle i at planlægge, kvalificere og understøtte de sundhedsfaglige opgaver, der overgår til hospitalet som led i sundhedsreformen. Det gælder særligt udviklingen af de kommende sundheds- og omsorgspladser (SOP) og akutsygeplejen, hvor der er behov for en person med indsigt i praksis, organisering og fagligt indhold.

Stillingen er organisatorisk forankret tæt på afdelingsledelsen i Afdeling for Borgernær Sundhed og indgår i mange processer, hvor sundhedsfaglig viden, tværsektoriel forståelse og evnen til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger er afgørende.

Du skal kunne se sammenhænge mellem opgaver, indsatser og aktører – og bidrage til, at de borgernære sundhedsopgaver tænkes ind som en integreret del af et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af hospital, kommuner og almen praksis.

På sigt forventes du også at få en stor rolle i den løbende faglige udvikling og kvalitetssikring af de borgernære sundhedsopgaver efter overdragelsen af driftsansvaret. Herunder et tæt samarbejde med decentrale enheder, faglige udviklingsfunktioner og kvalitetsmedarbejdere for at sikre fælles retning, sammenhæng og læring.

Dine opgaver
Du skal understøtte:

  • Faglig sparring i udviklingen af nye tilbud – du bidrager med faglig vurdering og praksisnær indsigt, når nye funktioner og arbejdsgange skal etableres.
  • Analyse og kvalificering af faglige behov – du er med til at vurdere hvilke kompetencer, arbejdsgange og kvalitetskrav der er nødvendige for at løfte opgaverne sikkert og effektivt
  • Udvikling af sammenhængende patient/borgerforløb – du er med til at arbejde for, at borgere/patienter oplever et koordineret og trygt forløb på tværs af hospital, kommune og almen praksis
  • Bidrag til implementering af nye løsninger – du er med til at omsætte strategiske beslutninger til praksis, og understøtter kollegaer i implementeringsprocessen
  • Udarbejdelse af fagligt materiale – du formidler faglig viden i form af beskrivelser, oplæg, retningsgivende dokumenter og beslutningsgrundlag
  • Tværsektorielt samarbejde – du indgår i faste samarbejdsfora med kommuner, kliniske afdelinger og andre aktører for at sikre fælles retning
  • Løbende kvalitetssikring og faglig opfølgning – du følger op på erfaringer, data og praksis, og bidrager til at justere og styrke opgaveløsningen over tid

Din profil
Vi søger en klinisk stærk og samarbejdsorienteret person, der trives i et felt, hvor faglighed, udvikling og koordinering går hånd i hånd.

  • Har en sygeplejefaglig baggrund og gerne supplerende uddannelse i form af master eller kandidat, eller er villig til at påbegynde dette.
  • Forstår og har indsigt i arbejdsgange både i kommunal og regional praksis, og kan navigere i forskellige logikker og prioriteringer
  • At du kan arbejde analytisk og struktureret
  • Du er stærk i relationer og samarbejde – du kan skabe tillid og fælles retning på tværs af fagligheder og organisationer
  • Kan arbejde selvstændig i en afdeling under opbygning, og trives med, at alt ikke er givet fra start

Du bliver en del af
En afdeling i udvikling, hvor vi arbejder målrettet på at skabe stærkere sammenhæng mellem hospitalet og det nære sundhedsvæsen. Vi har et klart fokus på at udvikle løsninger, der giver mening i praksis – både for borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et miljø, hvor faglighed, samarbejde og nysgerrighed er drivkræfterne. Vi arbejder tæt sammen med kommunerne og almen praksis i sundhedsråd Horsens, samt hospitalets kliniske afdelinger for at sikre, at de borgernære sundhedsopgaver bliver tænkt ind som en naturlig del af det samlede patientforløb.

Som medarbejder hos os får du mulighed for at præge en afdeling, der stadig formes. Du vil være med til at udvikle nye arbejdsgange, skabe fælles retning og bidrage til, at vi lykkes med at etablere et stærkt og bæredygtigt borgernært sundhedstilbud.

Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fuldtidsstilling med start per 1. september 2026 eller snarest muligt.

Løn – og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Du vil have fremmøde og mødeaktiviteter på tværs af hospitalets matrikler og kommuner i området, men med primær base på Regionshospitalet Horsens.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Barbara Baden
Telefon: 31264950
Ansøgningsfrist
Onsdag den 17. juni 2026.

Ansættelsessamtaler mandag den 22. juni 2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Fælles Borgernær Sundhed

Ansøgningsfrist: 17 June 2026

Placering: Strandpromenaden, 35, 8700, Horsens, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3054881//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.