Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Børnejunglen – vi leder ikke bare efter en pædagog, vi leder efter dig!

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 22.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Hej. Vi er børnene i Børnejunglen. Nogle af os er lige begyndt at gå. Nogle af os kan allerede cykle uden støttehjul. Nogle af os er stadig ved at lære at sætte ord på vores følelser, og andre er begyndt at stille spørgsmål om livet, retfærdighed og alt det, de voksne ikke altid har nemme svar på.

De voksne siger, at når man mangler en pædagog, skal man lave et stillingsopslag. Så det gør vi.

Men hvis du forventer en lang liste over arbejdsopgaver og krav, bliver du måske lidt skuffet, for det vigtigste ved jobbet handler ikke om opgaver. Det handler om mennesker, om relationer og om at være en betydningsfuld del af vores hverdag.

Hvem er vi børn?
Vi er mange forskellige børn.

Nogle af os kommer løbende ind ad døren om morgenen og er klar til at erobre verden, mens andre har brug for lidt længere tid og en voksen hånd at holde fast i.

Nogle dage starter med grin og forventning, og andre dage starter med tårer i garderoben. På de dage har vi brug for en voksen, der kan møde os præcis dér, hvor vi er. En voksen, der ikke nødvendigvis løser alt, men som hjælper os med at forstå det, vi mærker.

Hos de yngste af os handler det ofte om tryghed. Om at finde mod til at slippe forældrenes hånd og om at opdage, at verden er et spændende sted, når der står en nærværende voksen ved siden af.

Hos de ældste af os handler det mere og mere om fællesskaber. Om venskaber. Om konflikter. Om at blive valgt til og nogle gange opleve ikke at blive det. Om at finde sin plads blandt andre mennesker. Hver dag øver vi os på at dele, at vente, at sige undskyld, at sige fra og på at forstå os selv og hinanden.

Derfor har vi brug for voksne, som kan være både varme og tydelige. Voksne, som tør gå foran, når det er nødvendigt, og som kan gå ved siden af os, når det er det, vi har brug for.

For resten så elsker vi at lege! Faktisk er legen noget af det vigtigste i vores hverdag for det er her, vi finder på, undersøger, forhandler, fantaserer og udvikler os.

Så det håber vi, du også har lyst til at være med til. Det er vigtigt, du ikke bare kigger på legen. For os betyder det nemlig ret meget, at du forstår betydningen af legen, og hvad det er for et fællesskab, den skaber!

Hvad er Børnejunglen for et sted lige nu?
De voksne siger, at en arbejdsplads altid er i bevægelse, og det gælder også hos os.

I den seneste tid har de voksne arbejdet målrettet med en faglig udviklingsplan, fordi de ønsker at skabe de bedste betingelser for vores trivsel, læring, udvikling og dannelse.

En del af arbejdet handler om noget, de kalder struktur. Vi børn bruger ikke selv det ord, men vi kan mærke forskellen.

Det er blevet mere tydeligt, hvordan dagene hænger sammen. Hvem, der gør hvad. Hvordan de voksne samarbejder. Hvordan overgange bliver mere rolige. Og hvordan der bliver skabt mere tid til nærvær sammen med os. De voksne siger, at struktur ikke er et mål i sig selv. Struktur er noget, man skaber for at kunne være mere til stede i relationerne. For når organiseringen fungerer, bliver der mere plads til det vigtigste: nemlig os, børnene!

Derfor arbejder de voksne også løbende med at undersøge deres egen praksis. De giver hinanden feedback, deler refleksioner og er nysgerrige på, hvad der virker godt – og hvad der kan gøres bedre.

Vi hører dem stille spørgsmål som: "Hvad kalder situationen på?" eller "hvad prøver barnet at fortælle os?" eller "hvordan kan vi lykkes bedre sammen?".

Det betyder ikke, at de har alle svarene, men det betyder, at de tager deres faglighed alvorligt, og at de tror på, at god pædagogik skabes i fællesskab.

Derfor bliver du heller ikke en del af en arbejdsplads, hvor man forventes at klare det hele alene. Ledelsen er tæt på hverdagen og engageret i den faglige udvikling. Sparring, refleksion og fælles læring er ikke noget, der kun foregår på papir. Det er en del af hverdagen.

Vi børn ved ikke så meget om organisationsudvikling, men vi ved, at når de voksne arbejder godt sammen, så føles vores verden mere tryg.

Hvem håber vi, du er?
Du er uddannet pædagog.

Og så håber vi, at du er et menneske, som er optaget af børn, og at du er nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag vores adfærd. Vi håber, at du kan se forskel på et barn, der ikke vil, og et barn, der endnu ikke kan, og så håber vi du kan møde os med omsorg uden at miste retning.

Vi håber, at du ser værdien i at udvikle praksis sammen med kolleger. Du behøver ikke være færdigudviklet, for det er der ingen af os, som er, men vi håber, du har lyst til at lære, reflektere og bidrage til den udvikling, vi er i gang med.

For det her er ikke bare et job. Det er hverdagens små øjeblikke, som er fyldt med relationer, fællesskaber og dannelse. Det er de erfaringer, som vi børn tager med os videre i livet.

Hvis du kan se meningen i det, så tror vi, at du vil passe godt ind hos os.

Hilsen
Børnene i Børnejunglen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er med ansættelse pr. 1. auguat 2026 og vil være på 37 timer om ugen.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Skal vi mødes?
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Ditte Holst Reiersen på 21 94 51 11.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og i sidste ende at lære dig at kende!

Søg via linket senest mandag den 22. juni 2026
Vi holder samtaler løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3055046//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.