Indesygeplejerske til Team Nord
Esbjerg Kommune
Vi søger en indesygeplejerske til et års vikariat, med mulighed for fastansættelse, på 37 timer ugentligt med arbejde i dagvagt på hverdage og fri i weekender samt på helligdage. Andet timetal kan ønskes.
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Om Team Nord
Team Nord består af fem plejecentre og en udekørende gruppe.
Som indesygeplejerske møder du dagligt ind sammen med dine kolleger på Gjesing Midtby, hvor dagens opgaver koordineres, inden der køres ud til de tilknyttede plejehjem. I samarbejde med de øvrige indesygeplejersker, har du stor indflydelse på skemaplanlægningen og den daglige tilrettelæggelse af opgaverne.
Dine primære ansvarsområder
Som indesygeplejerske varetager du en central og koordinerende funktion med ansvar for at sikre sammenhængende og fagligt kvalificerede borgerforløb. Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Koordinering og overblik over borgerforløb på tværs af faggrupper og sektorer
- Triagering og faglig prioritering af sundhedsfaglige problemstillinger, herunder sparring samt facilitering af læring
- Koordination og samarbejde med plejehjemslæger, herunder planlægning og opfølgning på komplekse behandlinger og kroniske lidelser hos den ældre medicinske borger samt akutte problemstillinger
- Instrumentel sygepleje, komplekse dispenseringer, sårbehandlinger, medicinadministrationer, palliation og andre specialbehandlinger
- Forebyggelse af indlæggelser gennem tidlig opsporing og rettidig indsats
- Kompetenceudvikling og undervisning af kolleger på tværs af faggrupper
- Bidrag til faglig udvikling og kvalitetssikring af den kommunale sygepleje
- Sikre høj faglig dokumentation
Du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger, og har et tydeligt medansvar for den faglige retning og udvikling i teamet.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job med stor mulighed for faglig indflydelse
- Specialiserede og komplekse sygeplejeopgaver i borgernære forløb
- Et velfungerende og engageret team med høj faglighed
- Gode muligheder for kompetenceudvikling, undervisning og faglig sparring
- En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, dialog og fælles opgaveløsning
- Fleksibel og lydhør faglig ledelse
- Grundig oplæring og introduktion til opgaver og organisation
- Deltagelse i relevante møder og faglige fora
Vi søger en sygeplejerske, som:
- Kan prioritere og bevare overblikket i en kompleks hverdag
- Arbejder målrettet med koordination og sammenhængende borgerforløb
- Medvirker til god faglig dokumentation og kvalitet
- Er åben, ærlig og anerkendende i samarbejdet med andre
- Er nysgerrig og opsøgende i forhold til faglig udvikling
- Kan facilitere læring og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø for borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere
- Har kørekort og egen bil til rådighed
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Malene Dreier
📞 23 83 09 71
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
17. juni 2026
Samtaler afholdes den 23. juni 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

