Controller til internationale projekter - Sex & Samfund - Sex & Samfund
Sex & Samfund
Vil du arbejde med økonomistyring i en organisation med et stærkt internationalt fokus og et vigtigt samfundsformål? Og motiveres du af at arbejde tæt på projekter, hvor økonomi, partnerskaber og forandring går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye controller til internationale projekter.
Om jobbet
I Sex & Samfund arbejder vi for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over egen krop og seksualitet. Vi står foran en ny bevillingsperiode under Udenrigsministeriets Strategiske Partnerskaber (2027–2031), hvor vi samarbejder med implementerende partnere i Kenya, Uganda og Etiopien.
Som controller bliver du en central del af denne indsats – fra den tidlige opstart af partnerskabet til den løbende økonomiske monitorering og udvikling. Du vil arbejde tæt sammen med vores internationale afdeling og have en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet i økonomistyring og compliance på tværs af lande og partnere.
Du bliver en del af Økonomi- og Administrationsafdelingen, hvor vi er 10 kollegaer, og hvor samarbejde, faglig sparring og udvikling er en vigtig del af hverdagen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Budgetlægning, økonomistyring og løbende opfølgning på internationale projekter
- Kvalitetssikring af finansielle rapporter til donorer og myndigheder
- Finansiel monitorering og opfølgning på samarbejdspartnere
- Sparring med projektledere og kollegaer i den internationale afdeling
- Bidrag til compliance, dokumentation og revision
- Deltagelse i udvikling af økonomiprocesser og ledelsesrapportering
- Rejseaktivitet i forbindelse med partnerbesøg og finansiel monitorering
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse
- Har erfaring med projektøkonomi, budgetter og rapportering
- Gerne har kendskab til Udenrigsministeriets retningslinjer eller lignende donor- og revisionskrav
- Arbejder struktureret og har blik for detaljer og compliance
- Trives med samarbejde på tværs af fagligheder og kulturer
- Har gode formuleringsevner på både dansk og engelsk
Systemer og udvikling
Vi har for nylig implementeret Business Central og arbejder med JetReports i vores budgetopfølgning. Du vil få en aktiv rolle i at udvikle og styrke vores økonomistyring og rapportering i de nye systemer.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med stor selvstændighed og indflydelse
- Mulighed for at arbejde tæt på internationale projekter og partnerskaber
- En rolle i opstarten af en ny strategisk bevilling
- En engageret og uformel arbejdsplads med plads til både faglighed og humor
- Dygtige kollegaer og et tæt samarbejde på tværs af organisationen
Som NGO er vi ikke lønførende, men vi tilbyder gode overenskomstmæssige vilkår og lægger stor vægt på fleksibilitet og en tillidsbaseret tilgang til vores medarbejdere. Lønindplacering sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerorganisationerne og fastsættes på baggrund af uddannelse og relevant anciennitet.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 30. juni 2026 kl. 12.
Der er tale om en 37 timers stilling med opstart hurtigst muligt, og gerne 1. august 2026.
Du søger stillingen ved at klikke på knappen nedenfor. Du bedes samle din ansøgning og dit CV i én PDF (brug evt. PDF merge).
Vi forventer at afholde samtaler i uge 28.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomi- og Administrationschef Simone Muyingo Christensen på tlf. 30182639 eller e-mail [email protected]
Du kan læse mere om vores arbejde på www.sexogsamfund.dk.
Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, race, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på omkring 60 mio. kr.
Lokation:
København S
Ansøgningsfrist:
30. juni 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

