Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Bakkehusets børnehave

Aabenraa Kommune



Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år i en integreret institution med fokus på leg, læring og inkluderende fællesskaber?
Trives du i et fagligt stærkt og engageret team, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor samarbejde og trivsel vægtes højt? Og lyder en arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab, som noget der passer til dine ønsker og værdier? Så er det måske netop dig, vi leder efter.

Om Bakkehuset
Bakkehuset er en integreret institution med aktuelt 70 børn, fordelt på 20 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. Ansættelsen sker i Bakkehuset, og du skal have lyst og interesse i at arbejde med hele aldersgruppen fra 0-6 år.

Vi er en selvejende institution, som ligger i Felsted, ca. 10 km sydøst for Aabenraa. Vi har et tæt samarbejde med Felsted Skole samt de kommunale dagplejere og private børnepassere i området. Vi har til huse på en stor grund med en kuperet legeplads, der giver masser af muligheder for leg og bevægelse.

Som certificeret sangglad institution arbejder vi målrettet med musik og sang som en del af hverdagen.

Vores vision og mål er, at alle skal være en del af et inkluderende fællesskab med fokus på leg, læring, udvikling og dannelse. Vi skaber deltagelsesmuligheder for alle – på tværs af normer, værdier og kulturelle forskelle.

I tæt samarbejde med forældrene giver vi omsorg og understøtter det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd – med det formål at bidrage til en god og tryg opvækst.

Om dig
Vi forventer, at du fagligt

  • er uddannet pædagog
  • varetager pædagogens opgaver under ansvar over for bestyrelse og ledelse og i henhold til dagtilbudsloven samt gældende mål, politikker og retningslinjer for daginstitutioner i Aabenraa Kommune
  • har fokus på inklusion og på, at både børn og voksne har lige værd
  • er i stand til at reflektere over egen praksis, så den til stadighed matcher børnenes behov
  • har stærke kommunikative kompetencer og kan formidle faglig viden til både kolleger, forældre og samarbejdspartnere
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
  • tager initiativ til udvikling af pædagogikken og den daglige praksis

Vi forventer, at du personligt

  • er rolig af gemyt og en teamplayer
  • deltager aktivt i hverdagen
  • har lyst til at være med til at udvikle vores pædagogiske tiltag
  • viser interesse for egen udvikling
  • er fleksibel, positiv og har godt humør

Vi tilbyder

  • en engageret personalegruppe med fokus på den pædagogiske faglighed og inkluderende læringsmiljøer
  • en engageret forældrebestyrelse
  • en arbejdsplads, hvor forskellighed er en styrke
  • en arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og et godt kollegialt fællesskab er i højsædet

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og BUPL samt lokallønsaftale i Aabenraa Kommune.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2026. (Eventuelt den 1. september 2026)
Du bliver ansat som pædagog i vores børnehave.

Der er mulighed for en firedages arbejdsuge.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores formand Pernille Tychsen Hansen på tlf.: 2562 4622 eller leder Inge Bock på tlf.: 5163 7520. Du er meget velkommen til at besøge institutionen inden du søger.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt relevante bilag via linket senest den 23. juni 2026.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
23. juni 2026

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
Bakkehuset

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Timeantal:
37

Kontakt:
Inge Marie Bock, tlf.: 2562 4622

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aabenraa Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aabenraa Kommune

Hovedkontor: Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3056187//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.