Ansvarlig for salgsrådgivning
CLEVER A/S
Clever’s salgsteam søger lige nu en ny kollega med lyst til at gøre en forskel for vores privatkunder og vores fælles grønne fremtid.
Din hverdag som salgsrådgiver vil bestå af:
- Håndtere en kombination af indgående samt udgående opkald med potentielle kunder.
- At skabe meningsfuld kontakt med kunder, der har brug for rådgivning i øjenhøjde om den bedste ladeløsning for dem.
- Arbejde med behovsafdækning hos nye elbilsejere, der endnu ikke kender til mulighederne for ladeløsninger
Med andre ord vil du være med til at øge vores markedsandel ved at rådgive potentielle kunder om vores produkt. Du skal have lyst til at indgå i et salgsteam, hvor vi ikke arbejder med kold kanvas og provisionsordninger. Vi vægter høj service, kvalitet og rigtig god stemning. Vores vigtigste formål er at give kunderne en oplevelse af at blive set, forstået og hjulpet hele vejen igennem.
Hos os har vi ikke klassiske titler. Vi har profiler. Når du starter hos os, bliver din profil ”ansvarlig for salgsrådgivning” – for det er netop det, du er. Du bliver den, der sammen med dine kollegaer har ansvaret for, at flest mulige potentielle kunder siger ja til at blive en del af vores univers.
Dine kommende kollegaer
Du vil blive en del af et energisk og dynamisk salgsteam, hvor vi lige nu er 15 dygtige kollegaer, der bruger hinanden til sparring, støtte og udvikling på daglig basis gennem morgenmøder og tjek-ud sessions. Vi er en flok kollegaer med vidt forskellige fritidsinteresser – alt fra kitesurfing, familiehygge til fodbold og meget mere. Hos os er der plads til dig, præcis som du er.
Hvem håber vi på, at du er?
- Du har god erfaring med telefonisk salg og rådgivning.
- Du er komfortabel med, at vi måler på taletid, behandlede emner og antal salg.
- Du ser dit arbejde som et samarbejde, mere end en intern konkurrence.
Medledelseskompetencer - vi er nemlig organiseret anderledes
- Du holder dit ego i skak og arbejder mod et fælles mål.
- Du tager ansvar for både dig selv og teamet.
- Du er en holdspiller, der ser samarbejde som vejen til de bedste resultater.
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning.
Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os, på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever. Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever. Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 3. juli 2026
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
