Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsesstillinger til specialpsykolog ved psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark

Region Syddanmark


7 uddannelsesstillinger til specialpsykolog ved psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark
De psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark søger samlet set 7 psykologer med klinisk praksisuddannelse, der har lyst til at uddanne sig til specialpsykolog. Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig videreuddannelse for psykologer med autorisation og godkendt praksisuddannelse, der ønsker at specialisere sig. Under uddannelsen udvikler du din faglighed og færdigheder samtidig med, at du er en vigtig del af den daglige drift i de teams og afsnit, du er tilknyttet gennem forløbet.

Uddannelsen er delt op i et introduktionsår og tre hoveduddannelsesår. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at der veksles mellem ophold i den ambulante psykiatri, akutpsykiatri, sengeafsnit og fokuserede ophold. Hertil kommer en spændende teoretisk kursusdel. Det 3. år af uddannelsesforløbet er placeret i Odense. Se mere om uddannelsens opbygning på www.specialpsykologuddannelsen.dk.

Som specialpsykolog forventes du at bidrage til og styrke udviklingen af den psykologfaglige vinkel i psykiatrien. Specialpsykologerne bidrager til at løse opgaver med diagnostik og behandling på et selvstændigt og avanceret niveau i både de ambulante teams og i de stationære afsnit. Derudover bidrager specialpsykologerne til uddannelse og udvikling af det psykiatriske speciale - ligeledes for andre faggrupper.

Psykiatrien arbejder tværfagligt; læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, sekretærer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi undersøger og behandler voksne med psykiatriske vanskeligheder. Der er fokus på både monofaglig og tværfaglig udvikling. Psykiatrien har til opgave at sikre tilgængelighed samt ensartede udrednings- og behandlingstilbud af god kvalitet.

7 ledige uddannelsesforløb
1 forløb i psykiatrien, Vejle
1.december 2026 til 30.november 2030.
Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Vejle (3. år i Odense). Der er vagtforpligtigelse i PAM under uddannelsen i Odense svarende til gennemsnitligt 1-2 aftenvagter pr. måned i tidsrummet 15.30-22.30. Vagterne placeres mandag-torsdag (hverdage).

1 forløb i psykiatrien, Aabenraa
1.december 2026 til 30.november 2030.
Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Aabenraa (3. år i Odense). Der er vagtforpligtigelse i PAM under uddannelsen i Odense svarende til gennemsnitligt 1-2 aftenvagter pr. måned i tidsrummet 15.30-22.30. Vagterne placeres mandag-torsdag (hverdage).

2 forløb i psykiatrien, Esbjerg
1. december 2026 til 30.november 2030.
Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Esbjerg (3. år i Odense). Der er vagtforpligtigelse i PAM under uddannelsen i Odense svarende til gennemsnitligt 1-2 aftenvagter pr. måned i tidsrummet 15.30-22.30. Vagterne placeres mandag-torsdag (hverdage).

1 forløb i psykiatrien, Svendborg
1. december 2026 til 30.november 2030.
Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Svendborg (3. år i Odense). Der er vagtforpligtigelse i PAM under uddannelsen i Odense svarende til gennemsnitligt 1-2 aftenvagter pr. måned i tidsrummet 15.30-22.30. Vagterne placeres mandag-torsdag (hverdage).

2 forløb i psykiatrien, Odense
1.december 2026 til 30.november 2030.
Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Odense (½ år i Svendborg på 4. år). Der er vagtforpligtigelse i PAM under uddannelsen i Odense svarende til gennemsnitligt 1-2 aftenvagter pr. måned i tidsrummet 15.30-22.30. Vagterne placeres mandag-torsdag (hverdage).

OBS!

  • Alle forløb er fuldtid.
  • Af ansøgningen skal det fremgå, hvilke(t) forløb, der søges i prioriteret rækkefølge. Vælg gerne mere end et uddannelsesforløb, såfremt du er interesseret i flere, da alle ansøgninger behandles samlet for Region Syddanmark.
  • I din ansøgning skal du forholde dig til de 7 psykologroller, som du kan læse mere om på her.
  • Uddannelsesprogrammet for de enkelte afdelinger fremgår af specialpsykologuddannelsens hjemmeside.

Ansøgningsfrist 14. august 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler 27. august 2026.

Yderligere information:
Ansøgningerne behandles samlet regionalt. Ansættelsen omfatter et fast hoveduddannelsessted, som du skal prioritere ved din ansøgning. Ansøgningen og uploadet ansøgningsmateriale vil blive delt i udvælgelsesudvalget, hvor der sidder repræsentanter fra alle regionens psykiatriske afdelinger; uddannelsesansvarlige specialpsykologer, specialpsykologer, cheflæger og specialkonsulent.
I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest og straffeattest.

Spørgsmål til uddannelsesstillingerne kan rettes til:

  • Forløbet i Vejle: Uddannelsesansvarlig specialpsykolog Malene Sarup, tlf. 29165358 (træffes ikke 2. til 28. juli 2026 grundet ferie).
  • Forløbet i Aabenraa: Uddannelsesansvarlig specialpsykolog Lene Gam Jørgensen, tlf. 24904623.
  • Forløbet i Esbjerg: Uddannelsesansvarlig specialpsykolog Louise Ellegaard Hell, tlf. 20460422 (træffes ikke i uge 29, 30 og 31 grundet ferie).
  • Forløbet i Svendborg: Uddannelsesansvarlig specialpsykolog Rikke Hellerstedt, tlf. 40465144 (træffes ikke i uge 27, 28 og 29 grundet ferie).
  • Forløbet i Odense: Uddannelsesansvarlig specialpsykolog Rikke Skarum, tlf. 24257837 (træffes ikke 23. juli til 11. august 2026 grundet ferie).

Afdeling: Uddannelsesafdeling

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg, Odense, Svendborg, Vejle, Aabenraa

Ansøgningsfrist: d. 14. august 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3056570//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.