Få opslag som dette inden alle andre

Start det nye skoleår på Jyderup Skole! Vi søger en dygtig tysklærer – måske også med dansk på skemaet?

Holbæk Kommune



"Vi har et super sammenhold, og mange af os har været her i rigtig mange år. Det skyldes blandt andet, at vi passer godt på hinanden og holder af hinanden. Her er der plads til både faglig sparring, grin i hverdagen og gode relationer" – Pernille, lærer i udskolingen

Tysk og dansk i udskolingen – brug dine styrker på Jyderup Skole
Vi er på udkig efter endnu en dygtig kollega, der kan undervise primært i tysk og dansk i udskolingen. I fællesskab lægger vi et godt skema, som du kan blomstre i og som matcher de behov vi har på skolen.

Her på Jyderup Skole tror vi på, at den bedste skole skabes af engagerede og ambitiøse medarbejdere, der brænder for god undervisning, for at skabe tillidsfulde relationer med vores elever og som ser potentiale i den enkelte elev og i klassefællesskabet.

Af vores nye kollega ønsker vi:

  • En faglig stærk profil, som er bygget af naturlig autoritet, faglig ballast og nysgerrighed
  • En kollega, der tænder på faglig sparring og professionelt samspil og som vokser af at være i gode og tillidsfulde samarbejder med mange gode kollegaer
  • En kollega, der er omsorgsfuld og har jordforbindelse i orden
  • En kollega, som både giver og får energi i fællesskabet, og som tror på, at glæde og humor er en vigtig del af hverdagen
  • En kollega, der sætter en ære i at være rollemodel – både fagligt og menneskeligt

Hvad kommer du også med?
Vi forestiller os, at du kommer med en faglig dybde og opdateret viden, og evner at koble begge dele til elevernes hverdagsliv. Du rummer gode didaktiske og pædagogiske færdigheder, og kan tilrettelægge varieret og differentieret undervisning, så både stærke og udfordrede elever får udbytte.

Du bruger forskellige undervisningsformer – projektarbejde, digitale læringsformer, gruppearbejde m.m. Du er stærk i klasserumsledelse og er relationskompetent – du skaber struktur, tydelighed og gode rammer i et skønt, pubertært udskolingsmiljø, og bruger helt naturligt feedback og evalueringsmetoder.

… Og så er du selvfølgelig rundet af et positivt sind, et godt og smittende humør og bidrager aktivt til fællesskabet med en nysgerrighed på din omverden.

Kort og godt om Jyderup Skole
Jyderup Skole er en levende og nysgerrig folkeskole med ca. 365 børn og unge fra 0. – 9. klasse, 50 dygtige lærere og pædagoger, ressourcemedarbejdere, fælles administration, ledelse, teknisk service samt en aktiv skolebestyrelse.

Vores rammer er noget særligt: En blomstrende skolehave og skoleskov, grønne udeområder, moderne læringsmiljøer og historiske bygninger, der tilsammen skaber en god atmosfære.

Indenfor møder du kollegaer, som tager godt imod dig – vi griner sammen, sparrer med hinanden og skaber en arbejdsplads, man har lyst til at være en del af.

Al undervisning foregår i klokketimer – det kræver gode kreative ideer, og så har vi både indlagt en trivselstime og elevsamtale-timer i skemaet for dansk – og matematiklærere i alle klasser.

I samarbejde med elever og forældre har vi valgt at fastholde en kort skoledag, der giver plads til flere timer med flere voksne. Det, tror vi på styrker det faglige niveau.

Skal vi lave skole sammen?
Hvis ovenstående har tændt en gnist i dig, vil vi glæde os til at høre fra dig! Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at besøge os og opleve den skole du kan blive en del af. Kontakt skoleleder Trine Bonde på tlf. 72 36 76 42 for gode svar.

vores facebookside kan du opleve små berigende historier fra hverdagen – kig forbi og lær os lidt bedre at kende.

Vi glæder os til at høre dig!

Ansøgningsfrist
Torsdag 18. juni 2026.

Samtaler
Tirsdag 23. juni 2026.

Opstart
1. august 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lokation:
Jyderup

Stillingstype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist:
18. juni 2026

Ansættelsesdato:
1. august 2026

Kontakter:
Trine Hjorth Bonde
[email protected]

72367642

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Hovedkontor: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3056783//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.