Få opslag som dette inden alle andre

Kreativ kommunikationskonsulent med flair for kampagner

Danske Patienter



Vil du være med til at give patienter og pårørende en stærkere stemme i sundhedsvæsenet – og udvikle kommunikation, der gør komplekse sundhedstemaer lette at forstå og handle på?

Danske Patienter søger en kreativ kommunikationskonsulent til en projektansættelse.

Du bliver en del af vores kommunikationsteam og kommer til at løfte en bred vifte af opgaver på tværs af Danske Patienter, Nationalt Center for Brugersamarbejde og Vælg Klogt. Samtidig får du en særlig rolle i en ny national kommunikationsindsats om overforbrug af medicin, som skal styrke borgeres viden, skabe refleksion og klæde patienter og pårørende bedre på til mødet med sundhedsvæsenet.

Du bliver en af dem, der får strategien ud af dokumentet og ind i opslag, formater, budskaber og produkter, som mennesker faktisk møder. Du skal blandt andet:

  • udvikle formater, der kan få viden om medicin, fejlinformation og overforbrug til at leve på sociale medier, web, i presse og hos samarbejdspartnere
  • finde den enkle idé i det komplekse stof – og gøre den skarp nok til, at andre kan bruge den
  • samarbejde med patient- og pårørendeforeninger om indhold, perspektiver og konkrete produkter
  • følge op på, hvad der virker, og løbende justere indsatsen.

Om dig
Vi leder efter dig, der både kan få idéer og få dem gjort færdige. Du kan lide at nørde målgrupper og budskaber, men du ved også, at kommunikation først virker, når den kommer ud i verden.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med kampagnearbejde, sundhedskommunikation, adfærdsrettet kommunikation eller borgerrettet formidling – men det vigtigste er, at du kan tænke kreativt, arbejde struktureret og få kommunikation ud over rampen.

Du må meget gerne have et godt visuelt øje. Måske kan du selv trylle i Canva, klippe en kort video eventuelt med hjælp fra AI eller udvikle en stærk social formatidé. Måske er din styrke at give en designer eller et bureau en briefing, der faktisk kan bruges. Begge dele kan være værdifuldt hos os.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et kommunikationsteam på allerede fire kommunikatører og en studentermedhjælper – og af et sekretariat med cirka 25 kollegaer, der arbejder med politik, analyse, brugerinddragelse og administration.

Hos os bliver gode idéer sjældent til alene. Vi arbejder på tværs af fagligheder, tester vinkler af på hinanden og hjælper hinanden med at gøre kompliceret stof skarpere, klogere og mere levende. Der er tempo i hverdagen, men også plads til grin, nysgerrighed og den slags samtaler, der starter ved kaffemaskinen og ender som en god idé.

Om Danske Patienter

Praktisk
Stillingen er en midlertidig fuldtidsstilling på 1,5 år med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37,5 timer om ugen inklusive betalt frokostpause.

Vi lægger vægt på work-life balance og tilbyder fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Vi beder dig ikke om at skrive en klassisk ansøgning. Vi vil hellere se noget, du har lavet. Send dit CV og et eller flere eksempler på kommunikationsprodukter, kampagneindhold eller visuelle formater, du har været med til at udvikle. Skriv gerne et par korte linjer om din rolle, dine valg og hvad du lærte undervejs.

Send materialet via Jobindex senest den 19. juni.

Vi indkalder løbende og holder første samtalerunde den 23. juni og anden samtalerunde 25. juni.

Tiltrædelse pr. 1. september.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Rikke Skovgaard på telefon 31 18 93 42.

Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Send link til siden via mail Udskriv siden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Patienter



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.06.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Patienter

Hovedkontor: Kompagnistræde 22, 1. sal, 1208 København K

Danske Patienter er paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Organisationen taler således patienternes og de pårørendes sag over for beslutningstagere og offentlighed.

Arbejdspladsen har lige nu 17 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3056892//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.