Få opslag som dette inden alle andre

Kan du få bogstaver til at danse, børn til at deltage og fællesskaber til at gro?

Egedal Kommune



Ølstykke Skole, afd. Maglehøj søger en dansklærer på fuld tid til indskolingen pr. 1. august 2026, som brænder for at vække læselyst, nysgerrighed og mod hos børnene. Har du også idræt og/eller billedkunst som linjefag, er det et plus. Hos os tror vi på, at alle børn skal opleve at høre til, bidrage og lykkes, og vi søger derfor en lærer, der kan skabe deltagelsesmuligheder for alle. Vil du være den lærer, børnene glæder sig til at møde hver morgen, så send os en ansøgning.

Hos os bliver du aldrig alene
Du bliver en del af et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor samarbejde er fundamentet for alt, vi gør. I vores indskoling har vi mange to-voksen-timer, og du vil arbejde tæt sammen med både lærere og pædagoger – altid med elevernes trivsel, udvikling og læring for øje.

Vi tror på, at:

  • fællesskaber skaber trivsel
  • gode relationer skaber læring
  • samarbejde skaber de bedste løsninger

Sådan arbejder vi
Vi tager afsæt i low arousal-tilgangen og arbejder bl.a. med co-teaching i vores to-voksen-timer, hvor lærere og pædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde.

Vi:

  • prioriterer fællesskaber – også på tværs af klasser og årgange, fordi flere fællesskaber giver flere venskaber
  • arbejder i selvstyrende teams og løfter i fællesskab alle opgaver, som er relateret til undervisningen. Hos os betyder det ”Sammen om opgaven”

Hos os er det eleverne, der er omdrejningspunktet – og vores børnesyn kan mærkes i hverdagen.

Om dig

  • Du er læreruddannet, gerne med linjefag i dansk og idræt eller billedkunst.
  • Du ser dig selv som en teamplayer.
  • Du har blik for at skabe deltagelsesmuligheder og inkluderende læringsfællesskaber for eleverne.
  • Du værdsætter den pædagogiske drøftelse i hverdagen.
  • Du er god til at kommunikere med både kollegaer og forældre.

En skole med ambitioner – og hjerte
På Maglehøj vil vi være en skole, der giver eleverne mod på livet og lyst til at lære mere. Vi vil være et sted, man er stolt af at gå – både som elev og medarbejder.

På Maglehøj arbejder vi med afsæt i kerneopgaven, hvor vi stræber efter at danne selvstændige og demokratiske elever gennem selvindsigt og høj faglighed. Det gør vi ved at skabe trygge rammer med fællesskaber, hvor vi løfter i flok, og alle føler sig set og mødt.

Maglehøj er en traditionsrig skole, der præsterer godt fagligt, og som har fokus på fællesskab og trivsel. Vi har blik for forskellighedens styrker og evner klasserumsledelse. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra, hvad der giver mening for dem. Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og ser derfor med børnene.

Vi er en del af Ølstykke Skole, som består af to afdelinger: Maglehøj med ca. 480 elever og Søhøj med ca. 560 elever.

Arbejdsforhold
Vi har i Egedal Kommune en lokalaftale, der sikrer tid til forberedelse. Tiden til den individuelle forberedelse placeres inden for normal arbejdstid, og lærerne kan henlægge denne tid til andre steder end på skolen.

Vil du vide mere eller kigge forbi, kan du kontakte:
Afdelingsleder Jeanni Bauner på 7259 8722
Mail: [email protected]

Du kan også læse mere om afd. Maglehøj og Ølstykke Skole på https://oelstykke-skole.aula.dk/.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest den 21. juni 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Afdeling: Maglehøjskolen

Ansøgningsfrist: 21 June 2026

Placering: Skelbækvej 8 A, 3650, Ølstykke

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Hovedkontor: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3057210//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.