Sagsbehandler til ejendomshandler
DreistStorgaard Advokater
Vi udvider og søger flere dygtige sagsbehandlere, der vil arbejde selvstændigt med ejendomshandler. Hos os møder du et fagligt stærkt miljø med ansvar, tillid og tæt samarbejde.
Om jobbet
Som sagsbehandler i vores ejendomsteam får du en central rolle i sagsbehandlingen af ejendomshandler – primært for ejendomsmæglere, men med mulighed for også at arbejde med andre opgaver inden for fast ejendom.
Du får ansvar for dine egne sager og arbejder tæt sammen med juridiske sagsbehandlere, ejendomsmæglere og advokater. Der er kort vej til sparring og beslutninger, og fokus er på kvalitet, fremdrift og professionel dialog med alle parter.
Mere konkret kommer du bl.a. til at:
- håndtere selvstændig sagsbehandling af bolighandler fra start til slut
- udarbejde og håndtere købsaftaler og tillæg
- indhente, gennemgå og kvalitetssikring af dokumenter
- have dialog med ejendomsmæglere, købere, sælgere og øvrige parter
- udarbejde berigtigelser og afslutning af ejendomshandler
- have mulighed for andre ejendomsretlige opgaver
Stillingen er med arbejdssted i Køge. Stemningen på kontoret er god, og vi forstår at få det bedste ud af en arbejdsdag.
Sagsbehandler med erfaring
Med en god sans for kvalitet og struktur styrer du dine sager og opgaver sikkert i mål. Du trives enten i den klassiske sagsbehandlerrolle – eller motiveres af også at arbejde mere rådgivende og forretningsorienteret.
Du er åben, imødekommende og motiveret for at vidensdele med dit team.
Det vigtigste for os er ikke, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring – men at du har den rette indstilling og lyst til at udvikle dig.
Vi forestiller os dog, at du:
- har en uddannelse som sagsbehandler inden for ejendomshandel (fx fra ejendomsmægler, advokatkontor eller lignende)
- har lyst til at arbejde selvstændigt og har en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til dit arbejde
- har lyst til at videreudvikle dig sammen med os
- har lyst til at indgå i et stærkt fagligt team og bidrage aktivt
Stillingen passer godt til dig, der ønsker selvstændigt ansvar kombineret med faglig sparring og udvikling i et advokatmiljø.
Vi tilbyder
- en hverdag med høj faglighed og fokus på kvalitet
- et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø
- en rolle med ansvar og tillid
- mulighed for faglig udvikling i et advokatfirma i vækst
Om os
Du bliver en del af vores ejendomsteam i Køge, hvor vi arbejder med rådgivning om boligkøb og -salg, berigtigelse af ejendomshandler, sagsbehandling for ejendomsmæglere samt salg af boliger via DreistStorgaard Bolighandel. Teamet består af sagsbehandlere, ejendomsmæglere, jurister, juridiske sagsbehandlere og advokater, som arbejder tæt sammen i hverdagen.
Velkommen til DreistStorgaard Advokater
Mennesket først – juraen bagefter!
Vi er en ambitiøs organisation med en flad struktur, hvor ansvar, engagement og faglig stolthed er i centrum. Vi lægger vægt på det personlige samarbejde – både internt og i relationen til vores klienter.
Vi har et stærkt fokus på det praktiske og løsningsorienterede i rådgivningen – både juridisk og i mødet med klienterne.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejendomsmægler Camma Ryborg eller HR-chef Susanne Rørbeck Mathiassen.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Søg stillingen via dette opslag (vi modtager ikke ansøgninger på mail).
Læs DreistStorgaard Advokater A/S’ persondatapolitik i forbindelse med rekruttering her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 29. juni 2026
Afdeling: Bag Haverne 32 4600 Køge
Lokation: Køge
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

