Få opslag som dette inden alle andre

Dybkærskolen søger lærere til indskoling (Vikariat)

Silkeborg Kommune



Brænder du for at udvikle undervisning i tæt samarbejde med kolleger?
Er du optaget af at skabe en spændende og meningsfuld dag for alle elever?
- så er det dig vi står og mangler.
Fagfordelingen er i fuld gang, og vi søger enlærer, der er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for børnenes læring, udvikling og trivsel gennem tæt samarbejde med dygtige kolleger.

På Dybkærskolen er vi ambitiøse på fællesskabets og den enkeltes vegne – både personligt, fagligt og socialt. Vi arbejder med projektbaseret læring som pædagogisk og didaktisk fundament for undervisningen, så ud over at brænde for dine fag, skal du også være åben og nysgerrig på at kunne dække flere fagområder.

Stilling
Du bliver tilknyttet 3. årgang, hvor du brænder for dansk og engelsk men også er åben for at bidrage med f.eks. andre fag fra den humanistiske blok – og så vil vi være pjattede med at du kan noget musik.

Ansættelsen er et vikariat på 80 procent frem til 31. dec. 2026, med mulighed for forlængelse og fastansættelse.

Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med cirka 700 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse.

Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.

Vi er for et år siden flyttet ind på vores helt nybyggede skole, hvor projektbaseret læring udgør vores pædagogiske og didaktiske ståsted. Det er en forudsætning, at du kan se dig selv ind i den rejse, vi har startet. Du behøver ikke have erfaringen, men du skal have energi, mod og lyst til at bidrage til denne proces sammen med elever, forældre, kolleger og ledelsen.

Vi er cirka 85 ansatte i skole, SFO og klub, og vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en afdelingsopdelt skole, hvor man arbejder tæt sammen i årgangsteam.
Læs mere om os på: dybkaerskolen.aula.dk

Vi forventer, at du:

  • Enten har erfaring med eller lyst til at arbejde med udvikling og forankring af projektbaseret læring
  • Ser det tætte samarbejde i teams og afdeling som en forudsætning for at kunne lykkes i den daglige praksis
  • Er et engageret og nysgerrigt menneske med empati og et stort hjerte for alle børns leg, læring og trivsel
  • Har faglig, pædagogisk og didaktisk forstand og har mod på at være nysgerrig og undrende sammen med eleverne.
  • Har fokus på elevernes potentialer, og ser det som din vigtigste opgave at hjælpe dem med at bruge disse - og at du er klar til at gå de ekstra skridt for dem.
  • Ser vigtigheden i et tæt samarbejde med skolens forældre.
  • Har gode samarbejdsevner, styr på din klasserumsledelse, samt lyst til at medvirke til at udvikle kreative løsninger på en skole i udvikling.

Vi tilbyder:

  • En skole hvor værdierne Faglighed, Fællesskab, Nysgerrighed og Glæde er i centrum og danner grundlaget for vores pædagogisk grundlag, hvor vi tror på, at alle børn kan og vil – og lærer forskelligt.
  • En skole hvor vi gør os umage for at give alle børn både deltagelses- og bidragsmuligheder – og derfor tør gå nye veje.
  • En skole, hvor det pædagogiske personale arbejder tæt sammen i teams om elevernes læring og trivsel.
  • Et spændende og levende miljø med en masse skønne elever og forældre som bakker op om skolen.
  • En inkluderende arbejdsplads hvor det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar – hvor ingen står alene med opgaven.

Ansøgningsfrist er mandag den 15. juni 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 19. juni 2026 i tidsrummet 13.00-16.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for Mellemtrinnet, Agnete Klitte Ramhøj, på telefon: 21 26 48 04.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Dybkærskolen

Ansøgningsfrist: 15 June 2026

Placering: Arendalsvej, 121, 8600, Silkeborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Hovedkontor: Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3057937//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.