Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Forskningsenheden, Afdeling for Psykoser

Region Midtjylland



Forskningsenheden for Psykoser på Aarhus Universitetshospital søger forsknings-sygeplejerske til to store tværregionale forskningsprojekter

I Psykiatrien i Region Midt har vi etableret to store tværregionale forskningsprojekter med vokseværk, hvorfor vi nu søger en motiveret forsknings-sygeplejerske der vil blive del af et stort team og hjælpe med at rekruttere patienter, koordinere forsøgene, og samarbejde med de relevante kliniske afdelinger.

Region Midt Skizofreni (RMS) Kohorten rekrutterer patienter med første-episode skizofreni på alle psykiatriske afdelinger i Region Midt og følger dem over tid. Vi har allerede inkluderet >150 deltagere og gennemført kognitive tests, søvnanalyser, blodprøver og symptom vurderinger. Vores mål er at opbygge verdens største kliniske kohorte af patienter med nydiagnosticeret skizofreni, som vil kunne bidrage med stor og nyttig viden vedrørende udviklingen og prognosen for mennesker med skizofreni.

PEARLDIVER er et europæisk platform forsøg, der skal teste nye medikamenter mod depression. Aarhus er koordinerende center for alle danske sites og i samarbejde med 8 andre europæiske lande vil vi opbygge et stort forsøg der skal rekruttere patienter med depression og afprøve effekt og bivirkninger af nye behandlinger.

Derfor søger vi en sygeplejerske der har klinisk erfaring inden for psykiatrien og som gerne vil arbejde med klinisk psykiatrisk forskning. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med start d. 01.08.2026 (eller hurtigst muligt) indtil 31.12.2029. Vi sigter efter mulighed for forlængelse.

Som forskningssygeplejerske bliver du en central del af projekternes koordinering, dataindsamling og patientkontakt. Du vil følge deltagerne gennem undersøgelsesforløb og bidrage til opbygningen af unikke forskningsdatabaser. Din primære opgave vil være at rekruttere patienter og afholde interviews på AUH. Der vil være tæt samarbejde med RMS-teamet i hele regionen og PEARLDIVER-teamet i hele landet og det kliniske personale, samt lederen af forskningsenheden Ole Köhler-Forsberg.

Arbejdsopgaverne indebærer bl.a.:

  • Rekruttere forsøgspersoner
  • Gennemføre undersøgelsesprocedurer, blodprøver og interviews af forsøgsdeltagere ved opstart og opfølgning i forskningsprojektet
  • Formidle information om projektet til forsøgsdeltagere, patienter og pårørende
  • Varetage relevant kommunikation med behandlingsansvarlige læger og kontaktpersoner
  • Aktiv deltagelse i forskningsenhedens møder og aktiviteter.

Ønskede kvalifikationer og kompetencer

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse (minimum bachelor-niveau), gerne med psykiatrisk specialeerfaring
  • Gode kommunikative kompetencer og formidlingsevner
  • Viden og erfaring om involvering af patienter i behandling og forskning
  • Tidligere forskningserfaring er en fordel men ikke nødvendigt
  • Udadvendt og imødekommende væremåde i forhold til projektets målgruppe og samarbejdspartnere
  • Selvstændig og målrettet
  • Systematisk, detaljeorienteret og nysgerrig
  • Høj moral og forskningsetisk refleksionsniveau

Vi kan tilbyde
En mulighed for at arbejde tæt på både patienter, klinik og forskning og bidrage til forskningsprojekter med potentiale til at forbedre fremtidens behandling af mennesker med skizofreni og depression.

En fuldtidsansættelse af 3 års varighed i Forskningsenheden for Psykoser med ansættelse under læge og forskningsleder Ole Köhler-Forsberg. Grundig oplæring i relevante interviews og scoringsredskaber. Et aktivt og internationalt præget forskningsmiljø med gode kolleger. Forskningsprojekterne indebærer kontakt med de andre psykiatriske hospitaler i Region Midt og internationale samarbejdspartnere.

Hvem er vi?
Afdeling for Psykoser er en del af Aarhus Universitetshospital og Psykiatrien i Region Midt. Afdelingen har over 300 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og ledes af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Afdelingen består af tre alment psykiatriske sengeafsnit, et rehabiliteringsafsnit, to ambulante klinikker samt en forskningsenhed.

Ansøgningsfrist: 19. juni.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26 eller 27.

Yderligere oplysninger
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Koordinerende Projektsygeplejerske Anne Lund Kobberø ([email protected] tlf: 29469175)

eller

Læge og forskningsleder Ole Köhler-Forsberg ([email protected])

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: AFP Forskning

Ansøgningsfrist: 19 June 2026

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200, Aarhus N, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3057947//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.