Ergoterapeut til fast stilling på Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng (genoptræningsteamet i Kalundborg kommunes Forebyggelses- og Genoptrænings
Kalundborg Kommune
Er du ergoterapeut, gerne med neurofaglige kompetencer, og optaget af at følges med borgeren på vejen til at genvinde evnen til selvstændighed i livet? Så kan dette være en stilling for dig.
Om os
På baggrund af både sundhedsreform og Ældrereform, ser vi ind i spændende opgaver i den kommende tid.
Vi søger en ergoterapeut til en fast stilling i vores genoptræningsteam, med base på Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng. Udover vores træningsfaciliteter, huser centret også 39 midlertidige pladser. Vi varetager opgaver efter sundhedsloven, serviceloven og ældreloven. Det drejer sig om borgere der bor i eget hjem og enten modtager genoptræning i hjemmet eller kommer ind på centret til genoptræning, samt borgere der midlertidigt bor på centret i forbindelse med rehabilitering. Vi deltager også fast i tværfaglige møder, både ude i plejen samt inde på centret, i forbindelse med helhedspleje.
Om stillingen
De primære opgaver i denne stilling vil være indenfor neurologisk, medicinsk og geriatrisk område, på vores rehabiliteringscenter i Høng. Du vil aktuelt varetage opgaver indenfor både sundheds- og serviceloven samt ældreloven.
Du skal bidrage til løsning af genoptræningsopgaver til borgere med komplekse problemstillinger både i hjemmet og på vores rehabiliteringscenter, og ofte i et tæt tværfagligt samarbejde med andre omkring borgeren.
I forbindelse med sundheds- og ældrereform, vil vores opgaver forandre sig. Helhedsplejen ruller ind over os, og vores midlertidige rehabiliteringspladser bliver til sundheds- og omsorgspladser fra 2027. Det betyder vi går en spændende fremtid i møde, med opgaver og organisering, der fortsat er ved at tage form, og vi er i løbende forandring. Denne udvikling glæder vi os til.
Vi arbejder ud fra ICF´s bio-psyko-sociale forståelsesramme.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
- Vurdering og dokumentation af borgerens behov for genoptræning både individuelt og på hold, i borgerens eget hjem/på centret
- Varetagelse af den fysiske og kognitive træningsindsats individuelt og på hold, oftest i et tæt samarbejde med plejeområdet eller andre relevante samarbejdspartnere.
- Tværfagligt samarbejde omkring en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, herunder de tværfaglige møder med plejen (helhedspleje)
At tilrettelægge træningen således, at det giver bedst mening ift. borgerens mål og kognitive formåen.
Du vil blive tilknyttet genoptræningsteamet, bestående af 19 medarbejdere, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter og rehabiliteringskoordinatorer, der varetager genoptræningsopgaver efter sundhedsloven, serviceloven og ældreloven. Vi er fordelt på vores afdeling på Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng, samt vores afdeling i Kalundborg Sundheds- og Akuthus.
Vi har derudover et tæt samarbejde med vores forebyggelsesteam, herunder vores diætister, samt andre relevante aktører på sundheds- og ældreområdet.
Vi forventer at du:
- Er uddannet ergoterapeut – med neurofaglig interesse, og måske endda kompetence og erfaring udover grunduddannelse, men det er ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt ud fra ICFs forståelsesramme der via klinisk ræsonnering omsættes til en målrettet indsats hos borgeren.
- Motiveres af kompleksitet i genoptræningsopgaven og er løsningsorienteret i forhold til disse opgaver i en kommunal kontekst.
- Er i stand til at indgå i den tværfaglige opgaveløsning, og i øvrigt ser det tværfaglige samarbejde som basis for daglig praksis.
- Ser dig selv ind i fællesskabet, både socialt og i opgaveløsningen, og er god i kollegiale relationer
- Har mod på og forstår værdien af at bidrage til vores fortsatte udvikling af mono- og tværfaglig praksis ind i teamet
- Er en holdspiller og interesseret i at bidrage til et sundt og stabilt arbejdsmiljø, også i tider med svingende arbejdspres og opgavevariation.
- Er indstillet på at medvirke på alle områdets geografier, hvis det kræves, og er i besiddelse af et kørekort (manuelt gear)
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og stor rummelighed. Et selvstændigt og spændende arbejdsmiljø med udfordringer og gode muligheder for at præge området. Der er et højt fagligt niveau, og vi komplimenterer hinanden med specialviden og nuancerede kompetencer. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med rum til sparring og vidensdeling.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse fra 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Løn efter gældende overenskomst - vi arbejder som selvtilrettelæggende iht. overenskomst.
Startløn for ergoterapeuter med mindre end 4 års erfaring på baggrund af grunduddannelsen er trin 4 + tillæg for nyuddannet, pt. svarende til kr. 29.889,66 + 374,62 = kr. 30.564,28 (37 timer pr. uge), der kan ske lønforhandling efter relevant dokumentation for erfaring.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte Sarah Holst, afdelingsleder for Genoptræningsenheden på tlf. 2146 1465, hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere.
Ansøgning
Ansøgningsfrist 29/6-26 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt i uge 28 på Trænings- og Rehabiliteringscenter, Odinsvej 20, 4270 Høng.
Det vil være muligt at deltage online hvis man er forhindret i fysisk fremmøde.
Ansøgning med relevante bilag sendes via nedenstående link.
Kalundborg Kommune ønsker en mangfoldig sammensætning af medarbejdere og opfordrer derfor alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge.
Vi har en generel politik om indhentning af straffeattest på børne-, unge og ældreområdet
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Høng
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
29. juni 2026
Ansættelsesdato:
1. september 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

