Få opslag som dette inden alle andre

Vuggestuepædagog til Børnehuset Lyngholm - Begivenhedsbestemt sygevikariat

Furesø Kommune



Vi søger en vuggestuepædagog, der ligesom os - brænder for nærvær, relationer og de små betydningsfulde øjeblikke i hverdagen. Stillingen er et begivenhedsbestemt sygevikariat med tiltrædelse snarest muligt og med ukendt slutdato

Vi leder efter en pædagog, der værdsætter kunsten at sætte tempoet ned og give plads til ro, nærvær og kvalitet i samspillet.

Du er optaget af relationerne, af blikket og de små tegn. Af det, der opstår imellem os – ikke kun det, vi planlægger. Du ved nemlig, at de stærkeste udviklingsøjeblikke opstår i det menneskelige møde, ikke i travle læringsaktiviteter.

Hos os arbejder vi med fokus på børnenes erfaringsdannelse – på det, børnene mærker, undersøger og oplever, når vi giver dem tiden til det.

Vi håber samtidig, at du har lyst til at være med på vores Marte Meo-rejse, hvor vi filmer, undrer os, øver os og udvikler praksis sammen – ikke for at blive perfekte, men for at blive endnu mere nærværende og tydelige voksne for børnene.

Hvem er vi i Børnehuset Lyngholm?
Børnehuset Lyngholm er et integreret dagtilbud, hvor vuggestue og børnehave ligger i to selvstændige, men tæt forbundne huse. Det giver os et stærkt fællesskab på tværs og et særligt fokus på den trygge overgang fra vuggestue til børnehave.

Vi arbejder bevidst med genkendelighed, relationer og rytmer, så børnene får en rolig og meningsfuld overgang, hvor ansigter, rum og samspil allerede er kendt.

Vi er et hus fyldt med varme, engagement og faglig nysgerrighed:

  • Vi øver os sammen
  • Vi gør tingene med omtanke
  • Vi deler både glæder og udfordringer – og står sammen om dem

Hos os:

  • Er rum og struktur aktive medspillere – den tredje pædagog
  • Bruger vi hverdagens små situationer til fordybelse, læring og kontakt
  • Er vi spontane, eksperimenterende og undersøgende
  • Arbejder alle medarbejdere med Marte Meo
  • Er både leder og afdelingsleder i gang med terapeutuddannelse
  • Fejrer vi små og store succeser
  • Går faglighed og hjerte hånd i hånd

Du får kollegaer, der står stærkt både menneskeligt og fagligt – og som glæder sig til at invitere dig ind i både praksis og fællesskab.

Dine arbejdsrammer
Vi ved, at god pædagogik kræver tid og ro. Derfor tilbyder vi:

  • 1 times ugentlig forberedelse i arbejdstiden sammen med din stuekollega
  • Vuggestuepædagogmøde hver 4. mandag
  • Stue- og medarbejdermøder á 3 timer hver 2. måned
  • GRUS hvert år og tilbud om MUS
  • Løbende temamøder, udviklingsprojekter og muligheder for faglig opkvalificering

Stillingen er på 32–35 timer om ugen.

Interesseret?
Hvis du er blevet nysgerrig på os, vil vi meget gerne høre fra dig.

Kontakt:
Dagtilbudsleder Sanne Jensen: tlf. 72165802 / [email protected]
Afdelingsleder May Jensen: tlf. 72165994 / [email protected]

Vi afholder samtaler løbende.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Afdeling: Børnehuset Lyngholm

Ansøgningsfrist: 23 June 2026

Placering: Hvilebækgårdsvej 15, 3520, Farum

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Hovedkontor: Stiager 2, 3500 Værløse

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3058795//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.