Få opslag som dette inden alle andre

To nye Citrix Xen-specialister til Region Nordjyllands IT

Region Nordjylland



Har du lyst til at gøre en forskel, og har erfaring med 24/7-drift af Enterprise Citrix-miljøer. Vil du være med til at drive og udvikle Region Nordjyllands virtuelle arbejdsplads fordelt på 600 server, som dagligt giver 6.500 medarbejdere adgang til mere end 300 kliniske og administrative applikationer, så er du måske en af vores to nye kollegaer.

Du vil komme til at arbejde i en af Nordjyllands største it-installationer, i et åbent og dynamisk miljø, med mange forskelligartede opgaver. Du vil have stor mulighed for at præge teknologivalg inden for eget ansvarsområde, og der vil være gode muligheder for kompetenceudvikling.

Vores IT-miljø:
Region Nordjyllands nuværende Xen-platform består af vores primære produktionsplatform kaldet ESA (Effektiv System Adgang), nogle specialområder samt et mindre XenDesktop-miljø.

Vi har daglig godt 6.500 unikke brugere på vores Xen-platform med omkring 4.700 samtidige sessioner.

Ansvarsområder:

  • Drift, vedligehold, fejlfinding og performanceoptimering af Citrix Xen-platforme
  • Sikre høj driftsstabilitet og efterlevelse af gældende sikkerhedskrav
  • Applikations- og desktopvirtualisering
  • Drift og implementering af Citrix Xen-løsninger samt dokumentation heraf
  • Understøtte IT-strategien, samt implementering og optimering af sikre, stabile og skalérbare systemer
  • Identificere og implementere nye teknologiske muligheder til gavn for organisationen
  • Implementering og løbende vedligehold af sikkerhedsforanstaltninger i infrastrukturen.
  • Samarbejde med IT-arkitekter, projekter og andre interessenter om implementering af nye teknologier og initiativer.

Kvalifikationer:
Du har en relevant IT-uddannelse og følgende kvalifikationer er en fordel men ikke et krav:

  • Erfaring med drift og udvikling af Citrix Xen-platforme
  • Erfaring med Microsoft infrastruktur (Windows Server, AD, ADFS, Azure)
  • Erfaring med automatisering og udvikling af scripts (f.eks. PowerShell)
  • Erfaring med Citrix WEM, Ivanti/AppSense
  • Generel forståelse for virtualisering, netværk, sikkerhed og datacenterdrift
  • En struktureret tilgang med fokus på driftsstabilitet og sikkerhed
  • Erfaring med ITIL som rammeværktøj

Personlige kompetencer:

  • Du trives i et miljø med høj kompleksitet og skiftende opgaver.
  • Du skal være omstillingsparat og klar til at håndtere pludselige driftsudfordringer
  • Du er samarbejdsorienteret, men kan også arbejde selvstændigt.
  • Du kan se værdien i at besidde en stilling i en organisation med et stærkt samfundsmæssigt formål og ansvar.
  • Du finder det naturligt at dokumentere systemer og processer på en struktureret måde.
  • Du har fokus på kvalitet, stabil drift og sikkerhed.
  • I stand til at afslutte opgaver.
  • Du er nysgerrig på nye teknologier og ser efter muligheder for at forbedre eksisterende løsninger.
  • Du leverer professionel service og overholder dine aftaler.

Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale IT-afdeling med 350 medarbejdere, hvis kerneopgave er at IT-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning.

Digitalisering og IT favner IT-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens IT-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.

Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Indgået med HK eller overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået af de relevante AC-organisationer afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Ansøgningsfristen er den 28.06.2026

Der afholdes samtaler i uge 28.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Vicekontorchef Jacob Bjerning på mail: [email protected].

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB.
Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Ansøgningsfrist: d. 28. juni 2026

Afdeling: Hadsundvej 190 9000 Aalborg

Lokation: Fællesadministrationen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059188//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.