Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent til barselsvikariat i Det Danske Spejderkorps

Dansk Ungdoms Fællesråd



Er du en dygtig kommunikatør med journalistisk flair, og har du evnen til at formidle klare og engagerende budskaber gennem ord? Så er det måske dig, der skal være med til at styrke kommunikationen i Det Danske Spejderkorps.

Spejder er store oplevelser, fællesskab, friluftsliv, sjove udfordringer, sug i maven og selvtillid for livet. Det vil vi gerne kommunikere endnu stærkere, så endnu flere børn og unge får lyst til at blive en del af spejderfællesskabet.

Vi søger en kommunikationskonsulent til et barselsvikariat, som kan være med til at udvikle og formidle fortællingen om Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse.

Som kommunikationskonsulent bliver du en del af et engageret hold af ansatte og frivillige, der arbejder for at udbrede en stærk spejderfortælling både internt og eksternt. Du får ansvar for at producere kvalitetsindhold til vores forskellige platforme og medier samt skrive artikler, nyheder og taler, der inspirerer og informerer vores mange målgrupper. Fra børn og unge til spejderledere, forældre, samarbejdspartnere og beslutningstagere.

Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:

  • Have ansvar for produktionen af vores medlemsmagasiner, herunder skrive egne artikler, redigerer bidrag fra frivillige skribenter, samt lede og engagere skribenter.
  • Skrive nyheder, artikler og pressemeddelelser og håndtere pressehenvendelser
  • Producere indhold til sociale medier og bidrage til den strategiske udvikling af vores tilstedeværelse på særligt Instagram, Linkedin og Facebook
  • Skrive taler og oplæg til korpsledelsen (bestyrelsen)
  • Understøtte og udvikle kommunikationsfrivillige og lokale spejdergrupper
  • Bidrage til en sammenhængende og målrettet kommunikation på tværs af organisationens kanaler

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation, retorik eller lignende
  • Har erfaring med tekstforfatning, journalistik og gerne taleskrivning
  • Har en stærk målgruppeforståelse og kan tilpasse budskaber til forskellige medier og kanaler
  • Har en skarp pen og evnen til at finde og formidle den gode historie, både den store og den lille
  • Har erfaring med at skrive til både trykte og digitale medier
  • Har lyst til eller erfaring med projektledelse af medieproduktioner
  • Har forståelse for strategisk kommunikation og pressearbejde

Og så er du:

  • Kreativ, engageret og initiativrig
  • God til at samarbejde og skabe relationer
  • Selvstændig og struktureret med blik for både detaljer og deadlines
  • En inspirerende formidler, der kan engagere medlemmer og omverden gennem stærk kommunikation

Vi tilbyder
Et spændende barselsvikariat med mulighed for at sætte dit præg på kommunikationen i Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med engagerede og ambitiøse kolleger, hvor samarbejde, udvikling og fællesskab er en vigtig del af hverdagen.

Der må forventes noget aften- og weekendarbejde, da vi samarbejder med frivillige, som passer studie og arbejde i dagtimerne. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Praktisk information
Stillingen er et barselsvikariat med forventet opstart den 1/9-2026 og varighed frem til 1/10-2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Peter Tranevig på [email protected] eller 23 29 33 62.

Send ansøgning og CV til [email protected] senest den 25. juni kl. 09.00.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 29. juni.

Om Det Danske Spejderkorps
Det Danske Spejderkorps er med mere end 36.000 medlemmer Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Vi har mere end 400 spejdergrupper fordelt over hele landet, som alle arbejder for at udvikle børn og unge gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Ungdoms Fællesråd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Ungdoms Fællesråd

Hovedkontor: Scherfigsvej 5, 2100 København Ø

DUF er en service- og interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.

Arbejdspladsen har lige nu 35 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059397//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.