Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar Studie- og karrierevejleder søges til IT-Universitetet i København

IT-Universitetet i København (ITU)



Motiveres du af at vejlede og støtte studerende i at planlægge og trives i deres uddannelse? Som barselsvikar hos os får du en central rolle i at skabe en inspirerende og tryg vejledning, i samarbejde med gode kolleger.

Dine kerneopgaver
Som studie- og karrierevejleder vil du:

  • Vejlede potentielle og nuværende studerende – både fysisk, online, telefonisk og skriftligt
  • Understøtte studerende i studieplanlægning, studieteknik og trivsel.
  • Bidrage til afholdelse af studieunderstøttende og forebyggende aktiviteter, der understøtter gennemførsel og engagement.
  • Indgå i et team af 4 engagerede studie-og karrierevejledere, der alle er en del af den daglige vagtplan, hvor vi står til rådighed for de studerende og sikrer en god kvalitet i vejledningen.

Derudover vil du have opgaver indenfor koordinering af forskellige workshops og arrangementer.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Er glad for at vejlede, og bidrage til den daglige drift.
  • Har erfaring med vejledning og trives med at støtte andre i deres udvikling.
  • Formår at holde overblik over mange opgaver.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, og trives i tæt samarbejde med kolleger.
  • Kommunikerer tydeligt og empatisk – både på dansk og engelsk.
  • Har interesse for studiemiljø, gruppearbejde, konflikthåndtering, trivsel og fællesskab.

Kendskab til universitetssektoren og vejledningsfeltet er en fordel, men ikke et krav.

Hvem bliver dine kolleger?
Du bliver en del af Studie- og Karrierevejledningen på ITU, et team på 9 engagerede medlemmer, der arbejder med alt fra studiestart og karriereevents til SPS-vejledning og trivselsindsatser. Vi prioriterer faglig sparring, godt samarbejde og udvikling – både af vores tilbud og af os som team. Afdelingen er en del af Student Affairs and Programmes, som består af ca. 45 medarbejdere, der understøtter universitetets uddannelser, studerende og undervisere. Du vil samarbejde med både studerende, undervisere og kolleger i administrationen.

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt. Vi værdsætter det at være fysisk sammen på kontoret de fleste dage i ugen, men har også mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. /relevant organisation.

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen er et barselsvikariat som forventes at vare et år, og ønskes besat fra d. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Områdeleder Anna Leonard Fransgård tlf. 72185415 eller e-mail [email protected], hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2026 kl. 23:59.
Samtaler forventes afholdt i uge 32 og uge 33. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.
Da ITU arbejder med forskning i kritisk teknologi, som er underlagt særlige regler for sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive udført open source-baggrundstjek på kvalificerede kandidater til stillingen.

Ansøgningsfrist: d. 28. juni 2026

Afdeling: Rued Langgaards Vej 7 2300 København S

Lokation: Student Affairs and Programmes

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos IT-Universitetet i København (ITU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.06.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


IT-Universitetet i København (ITU)

Hovedkontor: Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design. Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059407//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.