Få opslag som dette inden alle andre

“Nattergal” – pædagog søges

Brøndby Kommune



Snart skal Nattergalen flytte.
Ikke langt – blot omkring 100 meter herfra –
men langt nok til, at vi får lov at begynde forfra.

Inden for de kommende år skal Børnehuset Nattergalen genopbygges i helt nye rammer. Tegningerne er på vej og der er god grund til at glæde sig og netop derfor er det en spændende tid at blive en del af Nattergalen. Her er plads til at drømme, tænke pædagogik ind i murstenene og være med til at forme vores nye hus.

Vi søger en ny pædagog til vores børnehaveteam. Huset er kendetegnet ved at have utrolig god plads. Vi er både mange små og store: 36 vuggestuebørn, 77 børnehavebørn og 16 børn i vores specialgruppe – men som en forælder tidligere har sagt: “I er godt nok store – men føles ikke store.”

Det tager vi som et stort kompliment, for vi værner om nærværet – både i relationen til børnene og i samarbejdet med forældrene.

Ud over vores store stuer har vi adgang til en række funktionsrum såsom motorikrum, bibliotek/fortælleværksted og værksted. Desuden råder vi over en stor sal, hvor der dagligt er plads til motoriske aktiviteter. Samlet set har vi i Nattergalen omkring 10.000 kvadratmeter legeplads, og vi bruger vores skønne nærmiljø aktivt – både skov og strand. Brøndby Strand er for os, der kender området, en perle, som desværre endnu ikke er opdaget af alle.

Vi er i proces omkring en ny spændende profil, der først og fremmest vil tage afsæt i vores idrætscertificering, men i højere grad vil fokuserer på fantasi, sanser og leg. Det er helt afgørende, at du har lyst til lege, være kreativ og i det hele taget kan "finde din indre abe". Små børn lærer først og fremmest gennem kroppen – og det kræver aktive og nærværende voksne.

Vi finder det vigtigt, at du har blik for læringsmiljøet og formår at arbejde tematisk, hvor kun fantasien sætter grænser, og hvor der er højt til loftet. Vi ser legen som børnenes vigtigste vej til læring og udvikling – og som en kilde til at skabe stærke relationer.

Hos os er der ofte gang i meget, men vi øver os også i at sætte tempoet ned. Vi arbejder tematisk i fastlagte perioder gennem året – først og fremmest for at skabe en rød tråd for os voksne, så vi kan inspirere hinanden, men også fordi vi ved, at børn har brug for mange erfaringer og gentagelser.

I Nattergalen optræder nogle af de voksne også gerne med teater for børnene – og vi har vores eget personaleband: “Tju-hej band”. For det må også gerne være sjovt for de voksne at gå på arbejde. Alting bliver lidt lettere, når arbejdet går som en leg.

Det har du gerne med dig:

  • Gode kommunikative evner – i mødet med børn, forældre og kollegaer
  • Tydelighed i samværet med børnene, samtidig med at du kan finde barnets perspektiv og følge dets initiativer
  • Evne til at organisere hverdagen i samarbejde med dine kollegaer
  • Lyst til at gøre det simple værdifuldt og gøre en forskel for vores børn
  • Godt humør – og evnen til indimellem bare at sige pyt

Vi tilbyder dig et stort hus med ca. 45 engagerede kollegaer og gode muligheder for aldrig at kede sig. Vi har fokus på refleksion og høj faglighed, blandt andet gennem brug af fokusgrupper (det kan du høre meget mere om til en samtale).

Vi glæder os altid til nye kollegaer. Selvom vi oplever, at meget fungerer godt, er vi optaget af hele tiden at gøre det hele lidt bedre. Vi har derfor udviklet et onboardingprogram, og når du starter i Nattergalen, vil du blive taget ekstra godt imod af en mentor, som følger dig i den første tid.

Vi har ca. ét aftenmøde om måneden samt én årlig personalelørdag.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Børnehuset Nattergalens leder, Pernille Dyvekær, på 61 73 19 41 eller souschef Hamide Kara på 24 85 50 88, hvor der også eventuelt kan aftales et besøg.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Ansøgningsfrist:
16-08-2026

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Børnehuset Nattergalen

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Placering: Tybjergparken 2E, 2660, Brøndby Strand

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Hovedkontor: Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059422//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.