Vikar til Hobro Krisecenter
Mariagerfjord Kommune
Søger du et meningsfuldt bijob med få timer, hvor nærvær, omsorg og medmenneskelighed er i fokus? Og har du lyst til at gøre en forskel for kvinder og børn i en sårbar situation?
Vi søger en vikar til vores krisecenter, som tilbyder midlertidigt ophold til kvinder og deres børn, der er udsat for vold i nære relationer. Krisecentret er et mindre center med 10 sengepladser, hvor vi lægger stor vægt på tryghed, ro og en varm atmosfære.
Om jobbet
Stillingen er på få timer, og består typisk af én aftenvagt om ugen i gennemsnit. Derfor er jobbet særligt velegnet til dig, der er studerende, pensionist, eller på anden måde ønsker et mindre timetal ved siden af andre aktiviteter.
Vi søger dig, som
- Er omsorgsfuld og empatisk
- Kan skabe trygge og rolige rammer for andre
- Bidrager positivt til fællesskabet og den gode stemning
- Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
- Har et godt overblik, og kan bevare roen i forskellige situationer
- Ønsker at gøre en reel forskel for kvinder og børn
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt, og afvekslende arbejde
- Grundig oplæring og støtte, så du føler dig tryg i opgaven
- Et engageret og hjælpsomt arbejdsmiljø
- Fleksible timer, som kan passe godt sammen med studie, pensionisttilværelse eller andre aktiviteter
Du behøver ikke have en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse for at blive vikar hos os. Det vigtigste er, at du møder mennesker med respekt, omsorg og forståelse. Vi sørger for en grundig introduktion til arbejdet.
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan Gitte (leder) kontaktes på tlf. 2333 5067 mellem kl. 08.00-12.00.
Der afholdes samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Der er ansøgningsfrist til stillingen 25. juni 2026.
Vi forventer at holde samtaler løbende
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Afdeling: Hobro Krisecenter
Ansøgningsfrist: 25 June 2026
Placering: Banegaardsvej 25, 9500, Hobro
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

