Få opslag som dette inden alle andre

RPA-konsulent til Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland



Vil du være med til at udvikle robotter og drive automatiseringen på Regionshospitalet Gødstrup? Vi søger en teknisk stærk RPA-konsulent til at analysere, udvikle, implementere og drifte robotløsninger.

Som vores nye RPA-konsulent vil du skulle indgå i et lille RPA-team på i alt tre inklusiv dig, som i samarbejde med det kliniske fagpersonale og administrativt personale sikrer udvikling og drift af løsninger der er tilpasset dagligdagens behov.

Så hvis du brænder for både at udvikle og drifte effektive teknologiske løsninger og ser det som et plus at kunne gøre en forskel i sundhedssektoren, så send os din ansøgning i dag. Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team!

Opgaver
Af arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Udvikling af RPA-robotter – fra idé til idriftsættelse.
  • Design af robotløsninger i samspil med det kliniske fagpersonale.
  • Projektstyring på RPA-projekter.
  • Udarbejde dokumentation af arbejdsgang og teknisk proces (RDD og SDD).
  • Fejlsøgning, vedligehold og optimering af eksisterende robotløsninger.
  • Konsulentbistand og vidensdeling omkring digitalisering og softwarerobotter samt deres anvendelse.
  • Understøtte deling af løsninger mellem hospitalerne i regionen.
  • Deltage i ERFA-grupper på RPA-området regionalt.
  • Bidrage til videreudvikling af teamets arbejdspraksis, værktøjer og kompetencer.

Om dig og vores forventninger
Vi ser gerne, at du har en IT-teknisk uddannelse, fx. Softwareingeniør, datamatiker eller lignende, og har lysten og evnerne til at automatisere arbejdsgange i samspil med andre. Du kan også have erhvervet dig de rette kompetencer ved reel erfaring med RPA udvikling.

Kombinationen af forståelsen for den kliniske hverdag og en evne til at kunne skabe dig indblik i kliniske arbejdsgange kombineret med gode teknologiske kompetencer er afgørende.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Kompetencer i programmering, eksempelvis VB.NET, C#, Java, PHP, Python og/eller andre sprog.
  • Kendskab til RPA og softwarerobotter – gerne UI Path, som er den software vi bruger i hele regionen.
  • God forståelse for forretningssystemer og brugergrænseflader.
  • Forståelse for systemintegration, API’er, JSON/XML og databaser (SQL).
  • Erfaring fra eller kendskab til sundhedsvæsenet eller en administrativ hverdag.
  • Kendskab til eller erfaring med projektstyring.

Herudover er det vigtigt, at du som person:

  • Kan skabe dig overblik over arbejdsgange og analysere disse.
  • Er vedholdende, struktureret og både kan arbejde i teams og selvstændigt.
  • Har let ved at indgå i samarbejde med mange forskellige faggrupper, herunder vores kollegaer i klinikken.
  • Kan formulere dig klart både på skrift og i tale.
  • Trives i et miljø hvor vidensdeling vægtes højt.

Om os
Organisatorisk er RPA-teamet placeret i Sundheds-IT som er en del af Kvalitet og Digitalisering, Staben.
RPA-teamet arbejder i tæt samarbejde med BI-konsulenter og Sundheds-IT konsulenter om at udvikle gode robotløsninger til klinik og administration. Vi arbejder også tæt sammen med RPA-konsulenterne på de øvrige hospitaler i regionen, hvor sparring, vidensdeling og deling af robot-løsninger er i højsæde.

RPA-teamet blev oprettet i midten af 2021. Teamet har medindflydelse på opbygningen af Region Midtjyllands RPA organisering og indgår i forskellige arbejdsgrupper herom. Ambitionen er, at teamet fremadrettet skal fortsætte i denne rolle sammen med vores gode kollegaer på de andre hospitalsenheder, og i samarbejde med Regionens IT-afdeling, sætte retning for RPA-området.

I det daglige understøtter RPA-teamet hele hospitalet med RPA-løsninger. Det betyder, at teamet leverer løsninger til de ca. 4.800 ansatte og gavner herved både hospitalet og patienterne. Det betyder også, at opgaverne spænder fra det helt kliniknære til det meget administrative – og fra at være direkte understøttende af klinisk personale til fuldautomatiserede batch kørsler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan findes her

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation.

Tiltrædelse
Tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale.

Ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Leder af Sundheds-IT Cathrine Bie Pedersen på tlf. 2714 1495

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfristen er senest den 29. juni 2026
Samtaler forventes afholdt fredag d. 3. juli 2026

Du vil i forbindelse med samtalen få udleveret en case.

Afhængig af ansøgerfeltet afvendes muligvis personlighedstest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Staben, Kvalitet og Digitalisering

Ansøgningsfrist: 29 June 2026

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059609//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.