Få opslag som dette inden alle andre

Grib chancen for at blive børne- og ungerådgiver i Team Nord i Center for Børn og Unge i Næstved Kommune – socialrådgiver / socialformidler

Næstved Kommune



Har du lyst til at være en del af et udviklingsorienteret Center? Er du omstillingsparat og har stærke kommunikative evner? Trives du i en travl hverdag? Og søger du gode kollegiale relationer og er klar med et godt humør? Så er det måske lige præcis dig, som vi søger!

I Center for Børn og Unge er vi motiveret af, at flest mulige børn og unge får deres udvikling og trivsel sikret i det almene område, og at vi, ved en tidlig indsats og hyppig opfølgning, kan forebygge, at vanskelighederne udvikler sig.

Centret er geografisk opdelt i 5 teams efter skoledistrikterne i Næstved Kommune, der arbejder med målgruppen 0-23 år, hvoraf 4 teams sidder med socialsager og 1 team sidder med handicapsager. Særskilt for Team Nord har vi også vagtfunktionen med 24 timers vurderinger.

Der er nu mulighed for en stilling hos os i Team Nord, da vi søger to nye kollegaer som myndighedsrådgivere i faste stillinger, begge med socialsager og vagtfunktion.

Vi søger en ambitiøs og engageret kollega, der

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • gerne har myndighedserfaring indenfor børne- og ungeområdet, men ikke et krav
  • har blik for helhedsorienteret sagsbehandling
  • kan bevare overblik og fokus i udfordrende situationer
  • er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • har gode samarbejdsevner og besidder naturlig gennemslagskraft
  • kan koordinere tværfaglige indsatser og sætte fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund
  • kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt i en travl hverdag
  • har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • har kørekort

Sagsbehandlingen vil overordnet være indenfor:

  • Vagtfunktion med 24 timers vurdering
  • Forebyggende indsatser efter Barnets lov § 30
  • Børnefaglige undersøgelser efter Barnets lov § 20
  • Forebyggende foranstaltninger efter Barnets lov § 32
  • Generel råd og vejledning

Af personlige egenskaber sætter vi pris på, at du

  • har et godt humør, let til smil og god energi
  • tager aktiv del i det faglige og kollegiale fællesskab
  • er udadvendt og god til at skabe relationer
  • er ansvarsfuld og selvstændig
  • er villig til løbende at arbejde med udvikling af din faglighed

Som ny kollega kan vi tilbyde dig

  • et onboardingprogram
  • en spændende og dynamisk arbejdsplads
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • fokus på tidlig indsats
  • enhedssagsbehandling
  • en uformel tone og godt, højt humør med lethed til smil og grin
  • tæt tværfagligt samarbejde
  • fast ugentlig sparring samt tæt støtte fra faglig koordinator
  • en afvekslende arbejdsdag med indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med dygtige, sparringslystne og engagerede kollegaer
  • fleksible arbejdstider og mulighed for op til to dages hjemmearbejde
  • supervision

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.

Tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Team Nord, Teamleder Kamilla Næsager på tlf. 3036 2154.

Ansøgningsfrist søndag den 21. juni 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den tirsdag den 23. juni 2026, i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Center for Børn og Unge

Ansøgningsfrist: 21 June 2026

Placering: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Hovedkontor: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059624//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.