Få opslag som dette inden alle andre

Dansklærer til 2. årgang på Bagsværd Skole

Gladsaxe Kommune



Er du en engageret og fagligt stærk dansklærer, der brænder for at skabe læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en dansklærer til 2. årgang med lyst til at indgå i et stærkt årgangsteam, hvor samarbejde, faglig udvikling og fællesskab er centrale værdier.

Om stillingen
På 2. årgang bliver du en del af et tæt samarbejdende team bestående af lærere og pædagoger, som arbejder på tværs af klasserne.

Stillingen består primært af undervisning i dansk på 2. årgang og omfatter desuden undervisning i enkelte mindre fag på årgangen. Derudover indgår en række dfa-/tolærer-timer på årgangen som en integreret del af stillingen. Her bliver du en vigtig medspiller i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer, deltagelsesmuligheder og faglig progression for alle børnene.

Om Bagsværd Skole
Bagsværd Skole er beliggende i Gladsaxe Kommune og har cirka 750 elever og 90 medarbejdere. Vi er en tresporet skole, som fra og med indeværende skoleår er organiseret i to afdelinger: 0.-5. klasse (afdeling 1) og 6.-9. klasse (afdeling 2). Formålet er at skabe større sammenhæng og færre overgange for børnene gennem deres skoleliv.

Vi er kendetegnet ved et stærkt fokus på både faglighed og trivsel samt et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, co-teachere, tværprofessionelle samarbejdspartnere og ledelse.

Vores fællesskab – både blandt børn og voksne – er en vigtig del af skolens kultur, og vi arbejder målrettet med at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle elever.

På Bagsværd Skole arbejder vi blandt andet med:

  • Deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Professionel relationskompetence og potentialebaseret pædagogik
  • Årgangsteams som professionelle læringsfællesskaber
  • Differentierede og inkluderende læringsmiljøer

Vi søger en kollega, der

  • Er læreruddannet med dansk som linjefag
  • Kan skabe stærke pædagogiske læringsrammer for børn med forskellige forudsætninger
  • Har lyst og kompetencer til at arbejde inkluderende og differentieret
  • Er en tydelig og kompetent klasseleder
  • Er nysgerrig på udvikling og pædagogisk praksis
  • Bidrager aktivt til teamsamarbejde og skolens fællesskab
  • Kan tage ejerskab til eksisterende praksis og samtidig bidrage med nye idéer
  • Har humor, engagement og godt humør i hverdagen

Vi tilbyder

  • En professionel og velfunderet personalegruppe med høj faglighed
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og udvikling
  • Tæt faglig sparring og ledelse
  • En skole med gode fysiske rammer og attraktive udeområder
  • En hverdag, hvor børns læring, trivsel, fællesskaber og venskaber prioriteres højt
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores faglige og pædagogiske praksis

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.

Kontakt
For yderligere oplysninger kan skoleleder Jesper Friis kontaktes på telefon 39 57 31 00.

Du kan læse mere om skolen på skolens hjemmeside.

Ansøgningsfristen
26. juni 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest den 29. juni 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde vores nye kollega velkommen på Bagsværd Skole.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
Bagsværd Skole

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Skoleleder Jesper Friis kontaktes, telefon 39 57 31 00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Hovedkontor: Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059643//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.