Indskolingslærer til Mosedeskolen (Genopslag)
Greve Kommune
Indskolingslærer til Mosedeskolen (Genopslag)
Matematikguru til vores yngste elever søges
OBS: Dette er et genopslag.
Efter 31 ansøgere i første runde måtte vi erkende, at vi stadig mangler den helt rigtige profil. Måske er det din.
Vi søger en matematiklærer, der kan undervise flere hold i indskolingen og eventuelt også virke på mellemtrinnet. Det vigtigste for os er, at du kan skabe gode relationer – til eleverne, til kollegerne og til hverdagen, som den nu engang er, når man arbejder med børn.
I indskolingen arbejder vi med to-lærerordning. Det betyder helt konkret, at du ikke står alene og jonglerer 24 elever, differentiering og en halv kop kold kaffe. I er to om undervisningen, to om planlægningen og to om at finde ud af, hvad der virker – og hvad der ikke gør endnu.
Vi leder efter et menneske, der kan sit fag, kan indgå i samarbejde og som ser værdien i at være en del af et fællesskab. Hvis du kan skabe struktur, ro og relationer – og samtidig holde fast i, at humor også hører til i et klasselokale – så er du allerede godt på vej.
Er du ved at være færdig, klar på at erobre skolen, så er vi stedet til at give dig en god start, mentor ordning og ikke mindst to-lærer ordningen giver dig de bedste rammer til at se verdens bedste job udvikle sig.
Hos os får du en skole, der er i udvikling, kolleger der samarbejder i hverdagen, og en ledelse der er til at få fat i. Vi arbejder tæt sammen om eleverne, og vi prøver at gøre tingene lidt bedre, lidt mere tydelige og lidt mere sammen – uden at blive højtidelige.
Stillingen er efter gældende overenskomst. Ansøgningsfristen er den 22. juni 2026, og vi holder samtaler løbende. Der indhentes reference samt børne- og straffeattest efter aftale.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag.
Vi glæder os til at læse den – især hvis det er dig, vi manglede sidste gang.
Ansøgningsfrist: d. 22. juni 2026
Afdeling: Lilleholm 58 2670 Greve
Lokation: Lilleholm 58-60, 2670 Greve
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

