Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til SFO 1 Universet

Rødovre Kommune



Om jobbet

Vi søger en uddannet pædagog fra 1. august 2026 til Universet, som er vores SFO 1 på Hendriksholm Skole

Stillingen er på 37 timer om ugen, og du vil blive en del af SFO og indskolingen. Begge steder er der et tæt samarbejde med den personalegruppe og det team der er tilknyttet.

Din arbejdstid vil være fordelt sådan at ca. 1/3 del af stillingen er på 0. årgang, og 2/3 del er i SFO Universet. I SFO Universet går der ca. 200 børn fra 6-8 år og der er 16 gode kollegaer. Universet har mange gode og sjove rum og muligheder, hvor der er plads til alle.

Din profil

Vi søger en pædagog der er faglig stærk, der brænder for det pædagogiske arbejde, en der er nærværende og en der deltager aktivt i leg med børnene.

Vi forventer at du

  • har en anerkendende tilgang med fokus på børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
  • tager det pædagogiske arbejde alvorligt og bidrager med din faglighed
  • har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • har et smil på læben i dagligdagen

Derfor skal du vælge os

SFO 1 Universet er en SFO, med mange gode og forskellige aktiviteter for børnene.

Vi har et godt samarbejde med forældre, og et godt arbejdsmiljø. Her er også et tæt samarbejde mellem kollegaerne, som bl.a. samles på ugentlige personale- og teammøder.

I SFO Universet tager vores pædagogik afsæt i den anerkendende tilgang, og vores fokus er på børnenes trivsel, leg og deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Vi er reflekterende og arbejder løbende med vores pædagogik og faglighed.

Her er gode inde –og ude faciliteter med mange muligheder. Vi har blandt andet en bålplads, en ”grøn” legeplads, et kreaværksted/tegnestue, malerværksted, træværksted, teatersal, computerrum, udendørs naturværksted, legerum og en stor skolegård.

Hendriksholm SFO og skole har siden 2021 været certificeret som UNICEF rettighedsskole. Her arbejder vi i fællesskab med Rettighedsrådet, med de værdier og artikler der fremgår af FN’s Børnekonvention. Derudover er vi ”grøn skole/SFO”, hvor vi i samarbejde med friluftsrådet arbejder med skole – og SFO- haver.

I Rødovre Kommune arbejder vi ud fra et fælles børnesyn som lyder;
”Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfælleskab. Børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste de kan. De voksne skal møde børnene dér, hvor de er”.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst, og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk eller på https://rk-hendriksholmskole.aula.dk/. Du er også velkommen til at kontakte SFO-leder Bettina Imre Hee på tlf. 36 37 84 75 eller souschef Ole Fogh Nielsen 36 37 84 53, hvis du vil høre nærmere om stillingen eller for aftale om et besøg.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har det senest 21. juni 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende dog senest 25. juni 2026.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Hovedkontor: Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059690//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.