Børnehavepædagog søges til lille hjertevarmt børnehus
Furesø Kommune
Vil du bruge din faglighed, hvor den gør en forskel – og være en del af et trygt lille dagtilbud med højt til loftet, ambitioner og et stærkt fællesskab? Så er Børnehuset Skovbakken i Farum måske dit næste sted at lande.
Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 33–37 timer med opstart 1. august 2026 eller snarest derefter. Du bliver en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og nærvær prioriteres højt.
Vi mangler én pædagog, så vores teams er på plads – med to pædagoger og en medhjælper på hver af de tre stuer.
Vi er et lille dagtilbud med et stort sammenhold. Her kender vi hinanden, og vi hjælper hinanden – både når der skal dækkes bord, og når der skal tænkes store tanker om børns trivsel og udvikling. Hos os er der plads til udvikling og nye idéer ud fra et pædagogisk ståsted, hvor vi tror på, at børn – og voksne – gør det godt, hvis de kan.
Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du vil være en engageret og stabil voksen for børnene.
Derfor skal du vælge os
Skovbakken er et lille dagtilbud med kun 50 børn fordelt på en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi skaber hver dag plads til både nærvær, faglighed og arbejdsglæde. Hos os kender alle hinanden – både børn og voksne – og det giver tryghed og ro. I medarbejdergruppen rykker vi sammen, når der er behov, og vi løfter i flok.
I Skovbakken tager vi både børn, arbejdsmiljø og arbejdsglæde alvorligt. Vi ved, at meningsfuldt pædagogisk arbejde kræver gode arbejdsrammer. Derfor får du:
- Ugentlig forberedelsestid, som du selv disponerer over
- Faste stuemøder og mulighed for faglig sparring
- En klar pædagogisk retning og fokus på struktur i hverdagen
- Et stærkt kollegafællesskab med humor, omsorg og højt engagement
- Mulighed for at bringe dine faglige passioner i spil
- Tæt samarbejde med PPR og tværfaglige samarbejdspartnere
- En nærværende leder der prioriterer sparring, tilgængelighed og fælles refleksion
Skovbakkens pædagogiske tilgang
Vi arbejder med et anerkendende børnesyn og er inspireret af Low Arousal-tilgangen, hvor ro, relationer og tydelig struktur skaber tryghed og udvikling.
I praksis betyder det små grupper og tid til fordybelse. Det betyder fokus på selvregulering, nærværende voksne, der møder børn med respekt og i øjenhøjde, og at vi følger børnenes spor.
Vi arbejder med ugeskemaer, og med den styrkede pædagogiske læreplan og vi samarbejder med Børns Vilkår om at styrke vores relationelle praksis gennem ”Omsorgsgrebet”.
I vores hyggelige lille hus har vi fokus på at gøre god brug af vores rum og arbejder aktivt med at indrette legezoner, der understøtter børnenes leg og udvikling. Hver dag nyder vi også vores store, varierede legeplads, og vi er en del sammen på kryds og tværs af de tre stuer. Vi tager ofte på ture, fx til Skolelandbruget, nærliggende legepladser eller biblioteket – steder, hvor børnenes forundring og nysgerrighed får frit spil i nye rammer. Derudover har vi hver uge adgang til en hal i Farum Arena, hvor der er god plads til motoriske udfordringer og udfoldelse.
Vi søger dig, der:
- er uddannet pædagog og brænder for at arbejdet med de 3–6-årige
- arbejder omsorgsfuldt og forstår værdien af tydelige, trygge rammer
- skaber relationer i øjenhøjde
- bidrager aktivt til et stabilt og stærkt arbejdsfællesskab
- har lyst til at sætte din faglighed i spil og bidrage med idéer
- trives i et lille hus, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og løfter i flok
- har blik for både fællesskabet omkring barnet og det enkelte barns behov
Vil du være med?
Hos os bliver du en del af et lille, trygt hus med store ambitioner – og en hverdag, hvor både faglighed, fællesskab og børns trivsel er i centrum.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Upload din ansøgning via linket – vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål eller lyst til at komme til en rundvisning, så kontakt gerne:
Ane Fisker Skov, dagtilbudsleder
📞 72 16 55 99
✉️ [email protected]
Ansøgningsfrist: 23. juni 2026
Samtaler afholdes: løbende
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog
Afdeling: Børnehuset Skovbakken
Ansøgningsfrist: 23 June 2026
Placering: Stavnsholtvej 39, 3520, Farum
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
