Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagog med erfaring indenfor træhåndværk til Aktivitetscenter i Tinglev

Aabenraa Kommune



  • Ser du potentialer frem for begrænsninger og tror på, at alle mennesker har noget værdifuldt at bidrage med?
  • Vil du være en del af et fagligt stærkt team, der arbejder anerkendende, respektfuldt og med borgeren i centrum?
  • Har du erfaring med træhåndværk og lyst til at skabe meningsfulde fællesskaber og udviklingsmuligheder i aktiviteterne med borgerne?

Hvis du får 3 x JA og samtidig har lyst til at arbejde med borgere med erhvervede hjerneskader – så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling som aktivitetsmedarbejder.

Om jobbet
Du bliver en del af vores aktivitetscenter, der organisatorisk hører under Center for Hjerneskade & Beskæftigelse. Her møder vi borgerne med respekt, anerkendelse og forståelse for deres individuelle behov og ønsker. Vi tror på, at alle mennesker har værdi og noget at bidrage med, og vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder.

Som aktivitetsmedarbejder, bliver du en vigtig del af borgernes hverdag og er med til at skabe et trygt og meningsfuldt tilbud. Du støtter borgerne i deres udvikling og deltagelse i aktiviteter, der giver glæde, fællesskab og mulighed for at bruge deres kompetencer.

Sammen med dine kolleger arbejder du for at skabe rammer, hvor den enkelte borger oplever at blive set, hørt og mødt dér, hvor vedkommende er. Vi har fokus på trivsel, udvikling og livskvalitet, og vi vægter et tæt og respektfuldt samarbejde med både borgere, pårørende og kolleger.

Stillingen omfatter desuden timer i §104-tilbuddet Vedligeholdet i forbindelse med planlagt ferieafvikling blandt medarbejderne. Vedligeholdet er et mindre tilbud med 6 borgere og 2 medarbejdere, hvor arbejdsopgaverne primært består af værkstedsopgaver samt vedligeholdelse af udearealer. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med borgerne med fokus på trivsel, deltagelse og meningsfulde arbejdsopgaver.

Dine opgaver:

  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der tager udgangspunkt i borgernes interesser, ressourcer og behov.
  • Kørsel – borger og praktisk kørsel.
  • Motivation og støtte til deltagelse i sociale, kreative og praktiske aktiviteter.
  • Bidrage til at skabe en tryg, meningsfuld og aktiv hverdag for borgerne.
  • Observation af borgernes trivsel, udvikling og behov samt skriftlig dokumentation af relevante indsatser.
  • Deltagelse i teammøder og faglige drøftelser.
  • Samarbejde med kolleger, pårørende og tværgående samarbejdspartnere.
  • Vikar opgaver i anden §104 beskæftigelse.
  • Få plejeopgaver kan forekomme, men stillingen har primært fokus på aktiviteter, relationer og borgernes deltagelse i hverdagen.

Du bliver en del af et engageret team, der arbejder med borgere med kognitive og fysiske udfordringer. Sammen har vi fokus på at skabe rammer, hvor den enkelte borger oplever at blive mødt med respekt, anerkendelse og mulighed for at udvikle og bruge sine ressourcer.

Om dig
Vi forventer, at du fagligt:

  • er uddannet pædagog og har erfaring fra §104-området
  • har erfaring fra aktivitets-, samværs- eller dagtilbudsområdet
  • kan omsætte kreative idéer til meningsfulde aktiviteter sammen med borgerne
  • gerne har erfaring med træhåndværk eller andre praktiske værkstedsaktiviteter
  • har erfaring med eller interesse for dokumentation i arbejdet
  • har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til Nexus

Vi forventer, at du personligt og i din tilgang:

  • arbejder med en anerkendende og respektfuld tilgang til borgere, pårørende og kolleger
  • er nysgerrig på menneskers adfærd og søger forståelse for bagvedliggende årsager
  • ser ressourcer og muligheder hos den enkelte borger
  • tager ansvar og bidrager aktivt i hverdagen
  • arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø med engagement og godt humør
  • deler viden og indgår aktivt i faglig udvikling
  • trives med dokumentation som en naturlig del af arbejdet
  • har lyst til at skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber

Om Center for Hjerneskade & Beskæftigelse
Center for Hjerneskade og Beskæftigelse (CHB) er en del af Aabenraa Kommune og henvender sig til unge og voksne med erhvervet eller medfødt hjerneskade, psykisk sårbarhed samt borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Vi rummer omkring 250 borgere og 180 medarbejdere fordelt på syv matrikler i Aabenraa Kommune. Centret består af fire afdelinger med hver sin afdelingsleder, hvorfra vi driver bosteder i Tinglev og Kliplev, yder bostøtte til borgere i eget hjem, samt tilbyder beskyttet beskæftigelse på to matrikler. Derudover har vi borgere i aktivitets- og samværstilbud, på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) og voksen- og specialundervisning (VSU).

Vores arbejde tager afsæt i kommunens udviklingsstrategi “Det gode liv sammen” med fokus på kerneopgaven: Sundhed, Mestring og Fællesskabelse.
CHB`s vision er: Vi er et “Vi”! Vi er: attraktive, kompetente og samskabende.

Vi er en arbejdsplads med plads til udvikling, hvor kultur og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Som vi siger: ”Det skal være sjovt at være her – men vi er her ikke for sjov.”

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og ønskes besat fra 1. august 2026, eventuelt før.
Arbejdstiden er mellem kl. 8-16.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Laila Straarup Juhler, på telefon: 2149 6630.

Du kan læse mere om Center for Hjerneskade & Beskæftigelse på vores hjemmeside eller ved at gå ind på vores Facebook for Hjerneskadedelen.
Du kan også se vores film om centerets arbejde eller lytte til vores sang.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag senest den 21. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. juni 2026.
Referencer vil blive indhentet efter aftale med den kandidat, der ansættes.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
21. juni 2026

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
CHB -Aktivitetscenter Tinglev

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Timeantal:
37

Kontakt:
Afdelingsleder Laila Straarup Juhler
Mobil: 2149 6630

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aabenraa Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aabenraa Kommune

Hovedkontor: Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059749//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.