Sygeplejerske til Solgaven i Farum
Region Hovedstaden
– tæt på borgeren og med alsidige kliniske opgaver
Vil du arbejde som sygeplejerske i et job, hvor du er tæt på beboerne i hverdagen og både bidrager med din kliniske faglighed og deltager i den daglige pleje og støtte?
Vi søger en sygeplejerske til 30–37 timer, primært dagvagt og med weekendvagt hver 3. weekend.
Hvem er vi?
Solgaven i Farum er et højt specialiseret botilbud og dagcenter for borgere fra 35 år. Vores kernekompetence er arbejdet med borgere med synshandicap, dobbelt sansetab eller andre komplekse udfordringer som erhvervet hjerneskade, anden funktionsnedsættelse og/eller demens.
Vi tilbyder både varige og midlertidige ophold, hvor fokus kan være afklaring af funktionsniveau og målrettet, tidsafgrænset rehabilitering.
Hos os er rammer, metoder og organisering tilpasset den enkelte beboer – og vi arbejder i tværfaglige teams med høj faglighed og tæt samarbejde.
Dine opgaver
Du får en varieret hverdag, hvor du kombinerer kliniske og koordinerende opgaver:
- Kliniske observationer og sygeplejefaglige vurderinger
- Medicinhåndtering og dispensering
- Sår-, stomi- og kateterpleje
- Deltagelse i den daglige pleje og støtte hos beboerne
- Håndtering af akutte ændringer i beboernes tilstand
- Samarbejde med læger, hospital og psykiatri
- Rehabiliterende indsatser i samarbejde med terapeuter
- Dokumentation i Nexus
- Du arbejder selvstændigt i hverdagen – med kollegaer tæt på til sparring og støtte.
Samarbejde og faglighed
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter samt pædagogisk personale.
Vi har et stort fokus på faglighed, kvalitet og kontinuerlig udvikling – og vi løfter opgaverne i fællesskab.
Vi tilbyder
- En varieret hverdag tæt på beboerne
- Spændende og komplekse sygeplejeopgaver
- Et stærkt fagligt fællesskab og godt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig udvikling gennem bl.a. Solgavens egen specialuddannelse.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske – ny eller erfaren – og har lyst til at arbejde tæt på borgerne i en praksisnær hverdag.
Praktisk information:
- Arbejdstid: 30–37 timer pr. uge i blandede vagter med hensyn til dine ønsker
- Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område
- Start: Den 1. september 2026 eller efter aftale
- Ansøgningsfrist: Den 8. juli 2026 kl. 12
- Samtaler: Den 14. juli 2026 eller efter aftale
- Ved ansættelse indhentes referencer og straffeattest
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Graff på tlf. 21 67 90 32.
Læs mere på www.solgavenfarum.dk og https://www.facebook.com/Solgaven
Ansøgningsfrist: d. 8. juli 2026
Lokation: Den Sociale Virksomhed
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

