Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til Hotherskolen – med blik for deltagelse og fællesskab

Stevns Kommune



På Hotherskolen arbejder vi hver dag for, at alle børn oplever sig som en del af noget meningsfuldt. Vores kerneopgave er klar:

At skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i meningsfulde læringsfællesskaber, hvor faglig, social og personlig udvikling sker samtidig.

Det er ikke bare en formulering – det er en retning, vi aktivt øver os på sammen.

Vi søger nu pædagoger til to forskellige funktioner: dels til en specialklasse (mellemtrin/udskoling) og dels til en funktion i en almenklasse (indskolingen 0.-4. kl.) med elever, der har brug for ekstra støtte. I denne funktion vil du arbejde tæt sammen med lærerne om at understøtte elever med støttebehov. Samtidig er vi i gang med at udvikle rollen – nogle steder omtalt som “læringspædagog” – med fokus på aktiv deltagelse, læring og fællesskab for hele klassen.

Som pædagog på Hotherskolen bliver du en del af et kollegafællesskab, hvor vi vil hinanden og børnene. Vi er optagede af at udvikle vores praksis sammen, og vi prioriterer samarbejdet – både i de nære teams og på tværs af fagligheder. Samtidig har vi en ambition om at være en skole, hvor ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis. Vi er ikke i mål endnu, men vi er på vej og arbejder målrettet på at skabe en endnu mere tilgængelig og involverende ledelse.

Uanset om du kommer til at arbejde i en specialklasse eller i en almenklasse, vil din opgave være at skabe rammer, hvor elever kan deltage – på deres egne forudsætninger og i fællesskab med andre. Det kræver blik for relationer, struktur og læringsmiljøer samt lysten til at samarbejde tæt med lærere, kolleger og forældre. Forældresamarbejdet ser vi som en vigtig del af opgaven, og vi tilstræber et åbent og tillidsfuldt samarbejde.

Vi søger pædagoger, der kan se børns forskelligheder som en styrke, og som har mod på at være nysgerrige på egen praksis og på fælles løsninger. Hos os er der plads til at tænke nyt, stille spørgsmål og udvikle sig – både fagligt og som en del af et stærkt fællesskab.

Hvis du er nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at tage kontakt inden du søger:

Liselotte (24 61 71 81) vedrørende funktionen i almenklassen.
Trine (23 63 61 46) vedrørende stillingen i specialklassen.

Hvis du kan se dig selv i en skole, der er i bevægelse, og hvor ambitionen er tydelig, men vejen derhen skabes i fællesskab, håber vi, at du vil være med.

Stillingerne er til besættelse 1. august eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2026. Stillingerne søges elektronisk nedenfor.
Vi afholder samtaler den 25. juni 2026 fra kl. 14.00.

I din ansøgning beder vi dig angive, om du primært er interesseret i stillingen i almenklassen eller i specialklassen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Hotherskolen

Ansøgningsfrist: 22 June 2026

Placering: Faxevej, 4, 4652, Hårlev, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Stevns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Stevns Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3059885//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.