Timelærer i musik
Billund Kommune
Timelærer søges til musikundervisning ved Hejnsvig Skole
Vi søger en engageret og kompetent musiklærer til at undervise i musik i 1. - 6. klasse.
Vi har brug for en musiklærer til at dække undervisningen i musik i skoleåret 2026-27. Musiklektionerne skemalægges, så de fordeler sig over max. to skoledage. Der kan vise sig mulighed for yderligere undervisningstimer, hvis du er interesseret i det.
Playful Learning
På Hejnsvig Skole er vi meget optagede af og i fuld gang med implementering af projektbaseret læring ud fra en legende tilgang. I august 2022 startede vi med at implementere Playful Learning” og projektbaseret læring, og det er meget vigtigt, at du som kommende lærer hos os har lyst til at indgå i en skolehverdag præget af projektbaseret læring og en anden måde at undervise på. Se mere om Playful Learning i skolens præsentationsvideo:
https://hejnsvigskole.aula.dk/skolen/nyt-fra-hejnsvig-skole/nyt-uge-46
Og i denne video fra Billund Kommune:
https://www.billund.dk/borger/pasning-og-skoler/skole/video-hvad-faar-boernene/
Det pædagogiske personale er organiseret i tre teams for henholdsvis 0. – 3.kl., 4. – 6.kl. og 7. – 9.kl.
Hejnsvig Skole er en mindre skole med ca. 170 elever (0. – 9. kl.) og med tilknyttet SFO. Skolen er samlingssted for mange af lokalsamfundets aktiviteter, og her er en stor mangfoldighed af styrker og interesser.
Vi har alt under ét tag og et godt fokus på sammenhæng mellem børnehave, skole og fritid. Der er pt. 18 pædagogiske medarbejdere ansat i skoledelen.
Vi arbejder med og ud fra værdierne Udvikling, Dialog, Fællesskab, Respekt og Anerkendende.Der opføres en ny, moderne skole i Hejnsvig. Byggeprojektet er i fuld gang og forventes færdigt i efteråret 2026.
Lidt om os:
- Vi vil lave skole, der i højere grad giver mening for eleverne
- Projektbaseret læring fordrer stærkt og intenst samarbejde i teamet, så det har vi
- Vi laver skole, hvor eleverne er aktive
- Vi har fokus på børnesyn, god udvikling og de voksnes relationskompetence
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning sendes digitalt via Billund Kommunes rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist og det videre forløb
Ansøgning med relevante bilag skal indsendes elektronisk senest tirsdag d. 30. juni 2026. Ansøgninger vurderes løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Steen Møller, skoleleder, for nærmere info, enten på mail [email protected] eller tlf. 2498 9622.
Ansøgningsfrist: d. 30. juni 2026
Afdeling: Bakkevej 9 7250 Hejnsvig
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

