Dagvagt søges til Guderup Plejecenter
Sønderborg Kommune
Vil du gøre en forskel hver dag?
Sundhedsfagligt personale søges til dagvagt på Guderup Plejecenter fra 1. september
Har du hjertet med på arbejde og vil du være med til at skabe trygge, værdige og meningsfulde hverdage for mennesker med demens? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, terapeut, sygeplejerske eller pædagog til en dagvagtsstilling. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er fleksible og finder gerne en løsning, der passer til dig.
Om os
Guderup Plejecenter er ikke et helt almindeligt plejecenter. Vi er specialiserede i pleje af mennesker med svær demens, og vi arbejder ud fra Blomstringsuniverset, hvor fokus er på livskvalitet, nærvær og et trygt miljø, hvor den enkelte kan “blomstre” på egne præmisser.
Vi modtager også borgere fra hele kommunen i vurderingsophold, hvor vi afklarer deres behov og sikrer den rette fremtidige indsats.
Hos os får du
- En meningsfuld hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel
- Et stærkt, tværfagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på tryghed, respekt og arbejdsglæde
Vi søger dig, der
- Har en sundhedsfaglig baggrund
- Har erfaring med, eller lyst til at arbejde med, demens
- Er empatisk, tålmodig og rummelig
- Trives i samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
- Brænder for at skabe gode stunder i borgernes hverdag
Ansøgningsfrist: 31. juli
Vi afholder samtaler løbende - så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Daglig leder Lena Guldin
26 30 12 80 (hverdage kl. 8–15)
Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen i vores fællesskab!
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

