Værkmester søges til beskæftigelse af unge indsatte i Københavns Fængsler
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Vil du have et arbejde, hvor du gør en reel forskel for unge mennesker – hver dag?
I Københavns Fængsler søger vi en værkmester til ungegruppen, hvor du bliver en central del af arbejdet med unge indsatte og deres udvikling mod et liv uden kriminalitet. Du får en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor relationsarbejde, tværfagligt samarbejde og beskæftigelse af unge er i fokus.
Som værkmester får du en vigtig rolle i at skabe struktureret og meningsfuld beskæftigelse for de unge indsatte. Det kan blandt andet ske gennem aktiviteter med fokus på idræt, bevægelse og fællesskab, hvor formålet er at styrke trivsel, motivation og sociale kompetencer.
Om stillingen
Du bliver en del af ungegruppen og skal samarbejde tæt med engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, herunder pædagoger, lærere og uniformeret personale. Det tværfaglige samarbejde er en central del af hverdagen, hvor forskellige fagligheder bringes i spil for at skabe de bedste rammer for de unge.
Stillingen er som værkmester, afhængigt af din faglige baggrund og kompetencer. I perioder vil du, afhængigt af din profil og behov i organisationen, kunne blive tilknyttet andre teams i Københavns Fængsler.
Der er fleksible mødetider i tidsrummet kl. 08.00–19.00 på hverdage. Derudover kan der forekomme weekendarbejde efter aftale, som typisk vil ligge i formiddagstimerne.
Hverdagen er præget af variation, tæt kontakt med de unge og et stærkt tværfagligt samarbejde. Derfor søger vi en kollega, der trives i et miljø med mange fagligheder, og som aktivt bidrager til både faglighed og fællesskab.
Dine opgaver
- Skabe meningsfuld beskæftigelse og aktiviteter for unge indsatte – blandt andet inden for idræt, bevægelse og fællesskab
- Motivere, støtte og skabe relationer til de unge i deres dagligdag
- Indgå i tværfagligt samarbejde med Socialrådgivere, pædagoger, lærere, fængselsbetjente og øvrige kollegaer
- Deltage i ungemøder, hvor forskellige fagligheder mødes og drøfter de unges trivsel, udvikling og progression
- Bidrage til struktur, ro og en tryg hverdag for de unge
- Have et særligt fokus på sikkerhed, hvor du som værkmester spiller en vigtig rolle i at sikre, at regler, procedurer og rammer altid efterleves
- Bidrage aktivt til et godt teamsamarbejde og et positivt arbejdsmiljø.
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Der er uddannet Værkmester
- Brænder for arbejdet med unge og ønsker at gøre en positiv forskel
- Er stærk i relationsarbejde og kan skabe tillid og tydelige rammer
- Trives i et tværfagligt miljø og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper
- Er fleksibel, engageret og bidrager aktivt til fællesskabet
- Kan bevare roen og overblikket i en hverdag, hvor situationer kan ændre sig hurtigt
- Har et naturligt fokus på sikkerhed og ansvarlighed i arbejdet
- Er reflekteret og trives med, at to dage sjældent er ens.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.
Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, hovedstadssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.
Ansættelsesområdet
er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet
er Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV
Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem
senest onsdag den 1. juli 2026.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 1. juli 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 7. juli 2026.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas, kørekort eller dit DKF Id-kort.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Mette Krog på telefon 72555237.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Ansøgningsfrist: d. 1. juli 2026
Afdeling: Kristineberg 4 2100 København Ø
Lokation: Region Hovedstaden
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

