Laborantpraktikant til Roskilde Universitet
Roskilde Universitet
Roskilde Universitet, Institut for Naturvidenskab og Miljø søger en laborantpraktikant i perioden 1. september 2026 til 31. august. 2027.
Vil du bruge 12 måneder blandt eksperter inden for netop dit fagområde? Har du mod på at lære fra de bedste – og selv byde ind med spørgsmål? Som laborantpraktikant på RUC får du en bred uddannelse, hvor du vil blive oplært inden for mange forskellige metoder inden for fremstilling, oprensning og analyse af proteiner og peptider.
- Du vil blive involveret i proteinisolering og kemisk fremstilling af peptider.
- Du vil blive oplært i alle relevante teknikker, blandt andet SPPS (Solid-Phase Peptide Synthesis), væskekromatografi og SPE (Solid-Phase Extraction).
- Du vil få kendskab til analytisk kemiske metoder, såsom NMR og massespektrometri.
- Du vil blive instrueret i forskellige former for kromatografi, herunder FPLC, HPLC og VLC.
- Herudover kommer også alment laboratoriearbejde, som reagensfremstilling, afvejning, ph-målinger m.m.
- Du vil få mulige for at udføre biologiske test assay, af de fremstillede peptider.
- Du vil også være en del af den almindelig laboratoriedrift og løsning af vores kerneopgaver, som er at understøtte kursusundervisning og forskning.
Vi søger en selvstændig laborantpraktikant med gode faglige og sociale kompetencer. Som menneske er du positiv, anerkendende og nysgerrig. Du har en fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne, og sidst men ikke mindst, har du gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Vi lægger særlig vægt på at:
- Du har afsluttet den teoretiske af laborantuddannelsen
- Du arbejder selvstændigt og er målrettet i din opgaveløsning.
- Du mestrer skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
- Du inspireres af erfaringsudveksling, videndeling og godt samarbejde med dine kollegaer
- Du trives i et travlt og alsidigt miljø
Vi tilbyder dig
:
- Et team af fagligt kompetente kollegaer
- Et positivt og spændende arbejds- og læringsmiljø, hvor du er en aktiv deltager
- Velindrettede moderne laboratorier, med gode fysiske rammer
- Du vil blive omgivet af en bred viden i et aktivt forsknings- og undervisningsmiljø
- At arbejde på tværs af fagområder
- At vi ser vidensdeling som en stor styrke, for arbejdet bliver kun sjovere, når vi gør det sammen
Mere information
For mere information om stillingen kontakt da venligst laborant og tillidsrepræsentant stedfortræder/Eva Karlsen ([email protected]) eller Lektor Frederik Diness ([email protected]).
Løn- og ansættelsesforhold:
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, med reference til sekretariatsleder Yosef Bhatti. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).
Samtaler forventes i uge 27. Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning 2. CV 3. Relevante eksamenspapir 4. Aårs-/terminskatrakter med niveauoplysninger
Ansøgningsfristen er 22. juni 2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsfrist: d. 22. juni 2026
Lokation: Roskilde Universitet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

