Få opslag som dette inden alle andre

Familiebehandlere søges til Enheden for Behandling & Terapi Familier

Esbjerg Kommune



Familieværkstedet søger tre familiebehandlere 37 timer ugentligt. Der er tale om to faste stillinger samt et barselsvikariat med tiltrædelse 1.9.2026

Familieværkstedet ligger i Esbjerg og består af en leder samt et familiebehandlings-team, der bl.a. udgør socialrådgivere og pædagoger – med arbejdssatellitter i Ribe og Bramming. Det faglige udgangspunkt er familiebehandling.

Formålet med Familieværkstedet er at yde rådgivning og behandling til familier med børn med henblik på, at der opnås ændringer i familiens dagligdag og trivsel.

Vi arbejder på at give forældrene redskaber, kompetencer, ansvar og handlekraft til at sikre deres børns trivsel – samtidig med at vi har fokus på at identificere og støtte forældrene i at ændre uhensigtsmæssige mønstre – så børnene kommer i en sund udvikling.

Medarbejderne er organiseret i 2 teams og arbejder ud fra et værdigrundlag der bygger på faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed og samarbejde. Alle medarbejdere har en familieterapeutisk efteruddannelse.

Der er desuden ansat en fagkoordinatorer og en praktisk medhjælper.

Familiekonsulenterne arbejder i de enkelte sager tværfagligt med bl.a. hjemmehos-konsulenter, ungekonsulenter, skoler, daginstitutioner, psykologer og familiens socialrådgiver.

Målgruppen omfatter børn 0-18 år og deres forældre i Esbjerg kommune.

Behandlingsarbejdet vil primært være og omfatte:

  • Familiebehandling
  • Gruppebehandling
  • Individuelle samtaler
  • Parsamtaler
  • Forældre- og børnegrupper
  • Ansvaret for planlægning og udførelse af behandlingsforløb for familier
  • Tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. familierådgivere, lærere og pædagoger m.fl.
  • Deltagelse i blandt andet tværs-møder, netværksmøder og opfølgningsmøder
  • Udfærdigelse af statusrapporter
  • Kontaktpersons- og hjemmehosopgaver i korte afgrænsede forløb efter Barnets Lov § 30.1.

Vi forestiller os:

  • At du har en relevant pædagogisk eller beslægtet uddannelse og erfaring med familiebehandling eller familieterapeutisk arbejde.
  • At du har en god indfølingsevne og situationsfornemmelse.
  • At du har loyale og konstruktive samarbejdsevner.
  • At du er udviklingsorienteret og omstillingsparat.
  • At du er dynamisk og kreativ.
  • At du er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og arbejdstider.
  • At du kan planlægge din egen tid og arbejdsopgaver.
  • At du har en god skriftlig formuleringsevne.
  • At du er indstillet på at modtage supervision og være villig til at arbejde med din egen faglige og personlige udvikling.
  • At du har kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende PFF-overenskomst (pædagogisk uddannet personale, der ansættes inden for det forebyggende og dagbehandlende område) og principperne for lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret, inden der bliver indhentet referencer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Marlene Andreasen, tlf.nr. 23 31 47 91 / mail: [email protected]

Ansøgningsfrist:
Den 30. juni 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 6. juli 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Kontaktperson
Marlene Andreasen
Mobil: 23314791

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Hovedkontor: Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3060113//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.