Få opslag som dette inden alle andre

It-konsulent med stærke relationelle og tekniske kompetencer søges til forvaltningsteamet for Kommunal PRO, Digitalisering og IT, Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for at arbejde med koordinering og systemforvaltning af it-løsninger i sundhedssektoren? Har du kendskab til arbejdet med PRO (Patientrapporteret oplysninger) og erfaring med at samarbejde på tværs af interessenter, leverandører og it-specialister? Så har vi et spændende 1-årigt vikariat, hvor du kan spille en central rolle i systemforvaltningen af Kommunal PRO.

Baggrund
Kontoret National og Tværsektoriel IT i Region Nordjylland er ansvarlig for en portefølje af fællesregionale, fælleskommunale og nationale it-systemer. En del af denne portefølje overgår til organisationen Digital Sundhed Danmark, som etableres pr. 1. januar 2027.

Kommunal PRO er en fælles kommunal it-løsning for alle landets 98 kommuner, der understøtter arbejdet med patientrapporterede oplysninger (PRO). Her kan borgeren fx modtage spørgeskemaer, som udfyldes digitalt inden en samtale med en sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle har herved mulighed for at forberede samtalen med borgeren bedre, sætte fokus på de mest væsentlige emner samt forventningsafstemme med borgeren. Kommunal PRO indgår i ovenstående portefølje og forvaltes i Region Nordjylland.

Om jobbet
Som it-konsulent vil du få en primær rolle som forretningsspecialist og indgå i teamsamarbejdet omkring forvaltningen af Kommunal PRO. Din primære opgave vil bestå i at opsætte og kvalitetssikre spørgeskemaer i Kommunal PRO. Dette sker i samarbejde med det Nationale PRO-sekretariat, Kommunernes Landsforening og Region Nordjyllands kvalitets- og regulatoriske enhed.

Du vil blive tilknyttet et større team på ca. 20 personer, hvor alle arbejder i tilsvarende roller på forskellige systemer. Du kan forvente en høj grad af samarbejde med de andre i teamet. Andre systemer som forvaltes i kontoret, er bl.a. WebReq, E-journal, Sundhedsjournal, MinSundhed, samt løsninger til behandling i hjemme, som Kommunal PRO, Telma og Telesår.

Dine arbejdsopgaver omfatter

  • Opsætning af nationale PRO-spørgeskemaer til Kommunal PRO i det Klinisk Administrative Modul (KAM) i FUT-løsningen
  • Planlægge test og sikre dokumentation af spørgeskemaerne
  • Indgå i kvalitetsstyring og kvalitetssikring af spørgeskemaerne med henblik på efterlevelse af MDR
  • Planlægge og udføre undervisning og spørgetimer
  • Samarbejde med aktørerne på det kommunale felt
  • Opdatere informationsmateriale på hjemmeside og nyhedsbreve
  • Indgå i relevante netværk
  • Deltage i øvrige forvaltningsopgaver i teamet efter behov

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse, gerne Sundhedsteknologi eller Klinisk Videnskab og Teknologi. Det er en fordel, hvis du har kendskab til PRO-området eller har sundhedsfaglig erfaring eller sundhedsfaglig indsigt. Det vigtigste er, at du trives med at arbejde i en koordinerende og administrativ rolle med mange interessenter og mange forskelligartede opgaver.

Du er en dygtig formidler, der kan kommunikere klart og indgå i dialog på alle niveauer i en politisk organisation, både mundtligt og skriftligt. Du besidder personlige egenskaber, der gør dig i stand til at sikre videreudvikling, kvalitet og fremdrift.

Hvad tilbyder vi?
Et spændende, afvekslende vikariat, hvor du selv har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag. Du får en travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der arbejdes uformelt og loyalt, med brede samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Rummelighed og humor er nøgleord for os.

En organisation på vej mod noget nyt
Pr. 1. januar 2027 samles Sundhedsdatastyrelsen, MedCom, sundhed.dk og de regionale opgaver i Digital Sundhed Danmark. Dit ansættelsesforhold overføres til Digital Sundhed Danmark. Du vil løbende blive informeret om processen. Du vil også modtage oplysninger om overførslen, når de endelige vilkår er fastlagt.

Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Organisationen skal sikre fælles retning, bedre brug af sundhedsdata og udvikling af digitale løsninger, der understøtter borgere og sundhedsprofessionelle i hele landet. Etableringen betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.

Arbejdssted
Dit primære arbejdssted er i 2026 i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø, pr. 1. januar 2027 flytter kontoret til anden lokation i Aalborg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Indgået med HK eller overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået af de relevante AC-organisationer afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Det er et 1-årigt vikariat.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er onsdag d. 1. juli 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d. 7. juli 2026.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Ria Høegh Kaffka på [email protected] eller tlf. 21 48 50 08 dagligt mellem kl. 8.15-9.00 eller kl. 15.00-16.00.

Ansøgningsfrist: d. 1. juli 2026

Afdeling: Hadsundvej 190 9000 Aalborg

Lokation: Fællesadministrationen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3060121//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.