Skolepædagog til Bagterp Undervisningssted
Hjørring Kommune
Skolepædagog til Bagterp Undervisningssted
Er du til kreative aktiviteter? Er motion og bevægelse noget for dig og vil du, i samarbejde med det øvrige personale på Bagterpskolen, være med til at styrke børns sociale og personlige udvikling? Så er du måske lige den pædagog, vi søger til en 32 timers stilling.
Bagterpskolen er en del af Hjørring Sydøstskole, der består af Muldbjerg- og Bagterp Undervisningssted med i alt ca. 1300 elever og ca. 150 medarbejdere fordelt på de 2 undervisningssteder.
Bagterpskolens SFO er et fritidstilbud med ca. 285 børn fordelt fra 0. – 3. klasse. Den er en integreret del af indskolingen, ikke kun fysisk, men også personalemæssigt idet mange af pædagogerne fra SFO’en også har timer i skoledelen.
Hos os får du som skole- og SFO pædagog:
- Høj grad af medbestemmelse og medindflydelse
- Imødekommende og hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads hvor vi er interesseret i hinanden
- En arbejdsplads i udvikling med stor vægt på inklusion, trivsel og faglighed
- Fix og flextid, som giver frihed og fleksibilitet i hverdagen
- Fysiske rammer der understøtter den pædagogiske praksis
- Ca. 2/3 af arbejdstiden i SFO´en - resten i skolen
I SFO´en bliver du en del af et engageret og samarbejdsorienteret team på ca. 18 dygtige medarbejdere, som arbejder ud fra et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn.
Vi vægter meget højt, at børnene har en tryg og sammenhængende hverdag. Derfor arbejder skole og SFO rigtig tæt sammen, så overgangen fra skole til SFO føles naturlig for børnene.
Skolepædagog, der brænder for at gøre en forskel for børnene
Som skolepædagog på Bagterp Undervisningssted har du et positivt og anerkendende børnesyn. Du er med til at sætte rammerne for kreative aktiviteter for børnene samtidigt med, at du er i stand til at give børnene plads til den frie leg.
- Du er uddannet pædagog
- Du er optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer
- Du er teamorienteret og vægter samarbejdet højt
- Du er tydelig og struktureret
Sammen om Kerneopgaven
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven
Fælles børnesyn på dagtilbuds- og skoleområdet
Læs mere om det fælles børnesyn her: Fælles børnesyn på dagtilbud og skoleområdet
Vil du være en del af Hjørring Sydøstskole?
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skole- og SFO leder Kenneth Kjærsgaard på tlf. 41 22 39 11.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 23. juni 2026
Afdeling: Fuglsigvej 1, 9800 Hjørring
Lokation: Fuglsigvej 1 9800 Hjørring
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

