Sygeplejerske til Botilbuddet Trianglen, Hjørring Kommune
Hjørring Kommune
Sygeplejerske til Botilbuddet Trianglen, Hjørring Kommune
Vi søger sygeplejerske til Botilbuddet Trianglen, Hjørring Kommune
Er du god til at se muligheder fremfor begrænsninger? Kan du møde mennesker, hvor de er? Og brænder du for at bidrage positivt til arbejdsfællesskaber? Så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet af fantastiske kollegaer ved Botilbuddet Trianglen, Hjørring Kommune.
Botilbuddet Trianglen er et botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og/eller progredierende lidelser. Der er plads til 12 borgere, der bor i moderne lejligheder med alle nødvendige hjælpemidler. Botilbuddet er beliggende på Nordbovej i Hjørring.
Da vores sygeplejerske gennem mange år har valgt at gå på pension, søger vi derfor en ny sygeplejerske med ansættelse pr. 1. september. Stillingen er fuld tid, 37 timer, men der vil kunne laves aftale om et lavere ugentlig timetal.
Dine opgaver som sygeplejerske på Trianglen bliver bl.a.
- At arbejde med planlægning, udførelse og dokumentation af sundhedsfaglige opgaver
- Medicinhåndtering i henhold til gældende retningslinjer
- Støtte beboerne i alle aspekter af deres liv og arbejde med den enkeltes ønsker, drømme og potentiale. Beboerne på Trianglen er typisk bevilget hjælp efter servicelovens § 83 og § 85.
- Have en anerkendende, respektfuld og tryghedsfremmende tilgang.
- At samarbejde loyalt med kollegaer og tværfaglige teams
- At dokumentere og bidrage til faglig udvikling i CURA.
Det du byder ind med
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Kan tage ansvar for medicinhåndtering og andre sundhedsfaglige tiltag
- Har kendskab til LA2-metoden – eller har lyst til at lære
- Kan møde borgeren med ro, respekt og empati – også når det er svært
- Evner at navigere når der opstår dilemmaer og kompleksitet
- Har blik for både den enkelte borger og fællesskabet
- Har stærke relations og kommunikationsevner
- Kan udfolde monofaglige kompetencer i et tværfagligt team.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi giver hinanden plads og rum til at udvikle og lære, og du vil blive en vigtig brik i dette arbejde.
Vi har stort fokus på (tvær)faglighed, og derfor afholder vi temadage og sørger for relevant efteruddannelse.
Vi er gode til at bruge hinandens faglige kompetencer og løfter i fælles flok vores kerneopgave, som er: ”fagligt og professionelt understøtte borgerens ansvar for og mestring af eget liv.”
Vi er sikre på, at vores positive tilgang til arbejdet smitter af på dig, og omvendt håber vi, at du vil bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø og være en god sparringpartner for dine kollegaer.
I forhold til vagtplanen, vil du indgå i skiftende dag- og aftenvagter, primært mandag til fredag. Du vil have indflydelse på fordelingen af dine vagter.
Mere om stillingen og din nye arbejdsplads
Vi lægger stor vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne, værdsatte og set. Som en del af Botilbuddet Trianglen skal vi sammen finde de bedste løsninger – både for beboerne og for os som kolleger. Vores hverdag er præget af medmenneskelighed, engagement og respekt, og vi arbejder ud fra en kultur, hvor faglighed, ærlighed, humor og omsorg går hånd i hånd.
Vi er nysgerrige på hinandens kompetencer og tror på, at vi alle præsterer bedre, når vi bliver anerkendt for det, vi hver især bringer ind i fællesskabet. Derfor håber vi, at du vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og være en nærværende og faglig sparringspartner for dine kolleger.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort til alm. personbil.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Eivind Grepperud på tlf. 41 93 69 00 eller faglig ansvarlig Emma Krogh på tlf. 24 89 13 96.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist den 29. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 3. juli 2026.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 29. juni 2026
Afdeling: Nordbovej 9, 9800 Hjørring
Lokation: Nordbovej 9, 9800 Hjørring
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

