Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk vejleder søges til Hæmatologisk afdeling X, vær med til at uddanne fremtidens sygeplejersker

Region Syddanmark


Klinisk vejleder søges til Hæmatologisk Afdeling – vær med til at uddanne fremtidens sygeplejersker.

Brænder du for at udvikle fremtidens sygeplejersker? Hæmatologisk Afdeling søger en engageret sygeplejerske med interesse for klinisk vejledning og uddannelse.
Trives du med at skabe gode læringsforløb, inspirere studerende og være med til at udvikle sygeplejen gennem refleksion og faglig sparring? Så er det måske dig, vi søger til vores vejlederteam.

Hos os bliver du en del af et engageret fællesskab af kliniske vejledere, der sammen med vores koordinerende kliniske vejleder arbejder målrettet for at skabe trygge, lærerige og meningsfulde praktikforløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.

Vi har igennem det seneste år arbejdet med at udvikle og styrke vores organisering af studieenheden og den kliniske undervisning i afdelingen. I den forbindelse har vi udarbejdet en ny struktur, hvor vi har tilknyttet en koordinerende klinisk vejleder. Formålet med en koordinerende klinisk vejleder er at skabe større sammenhæng og kvalitet i de studerendes kliniske forløb samt at understøtte afdelingens kliniske vejledere, ad hoc vejledere og kollegaer i hverdagen.

Hvert år modtager vi cirka 55 sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Uddannelse er en vigtig del af afdelingens kerneopgave, og vi prioriterer tid og ressourcer til at skabe gode læringsforløb.

Vi ønsker at ruste alle kommende kollegaer bedst muligt, derfor har vi et tæt samarbejde med afdelingens onboarding team, så vi sikrer læring og refleksion i alle timer af døgnet.

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har interesse for klinisk vejledning og uddannelse
  • Trives med at støtte studerendes faglige og personlige udvikling
  • Ser værdi i refleksion, feedback og læring i klinisk praksis
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af vores læringsmiljø

Har du uddannelse som klinisk vejleder, er det en fordel – men ikke et krav. Vi støtter gerne din videre udvikling inden for området.

Dine opgaver
Som klinisk vejleder vil du blandt andet:

  • Varetage daglig vejledning af studerende i klinisk praksis
  • Bidrage til et trygt og udviklende læringsmiljø
  • Samarbejde med kolleger om at integrere studerende i afsnittets hverdag
  • Deltage i udvikling af vejlednings- og uddannelsespraksis
  • Bidrage til at sikre høj kvalitet i de studerendes kliniske uddannelsesforløb

Du er aldrig alene
Som ny sygeplejerske i Hæmatologisk Afdeling bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, får du tilknyttet en mentor fra vores onboardingteam og et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb. Du følges tæt gennem dine første 12 uger, og der er løbende refleksionssamtaler med fokus på både trivsel og faglig udvikling.

Efter introduktionsperioden understøtter vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske fortsat din faglige udvikling og dine muligheder for kompetenceudvikling.

Vi tilbyder

  • En afdeling med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • Et engageret vejlederteam med fokus på kvalitet i uddannelse
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse, herunder klinisk vejlederuddannelse
  • Blandede vagter med indflydelse på egen vagtplan via HosInfo
  • Weekendvagt hver 3. weekend eller mulighed for 12-timers vagter hver 4. weekend

Ansættelse: Snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du får også
Blandede vagter med indflydelse på vagtplan via ønsker i Hosinfo

Mulighed for efter- og videreuddannelse

Weekendvagt hver 3. weekend, mulighed for 12 timers vagter hver 4. weekend.

Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har defineret de fire mest fremtrædende værdier – passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, tandplejere, diætister, socialrådgiver, husassistenter, sekretærer og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste pleje og behandling for de enkelte patienter. Vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til seksualitet og socialt udsatte. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input. Vi arbejder tæt sammen med patienter og pårørende – alle er en del af vores arbejdsgrupper og deltager også i ansættelsesudvalg.

Supervision er en naturlig del af vores hverdag.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer. Samtidig arbejder vi på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.

Vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs af både afsnit og faggrænser.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i afdelingen. Vi har en meget aktiv forskningsenhed og et tæt samarbejde med afdelingens projektsygeplejersker.

Vores Hjemmeenhed arbejder løbende med patient empowerment – fx i form af hjemmekemo med CADD-pumper.

Vi har masser af idéer, og du vil blive mødt af mange undervisnings- og uddannelsestilbud.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning bemærkes af patienter og pårørende. Vi har en stor årlig personalefest, i januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Vi synger morgensang med patienterne året rundt, og vi har et korps af frivillige, som hygger om patienterne. Mange af os laver også ting sammen i fritiden – vi har lige startet et håndboldhold, og vi mødes også til fredagsbar J

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellets overenskomst nr. 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startøn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne en af vores to oversygeplejersker på sengeafsnittene eller koordinerende klinisk vejleder Tanya Brylle på tlf. 6541 1152.

Marianne Bjerg Appel oversygeplejerske, tlf. 2337 8119 afsnit X-syd eller oversygeplejerske Charlotte Bang Pedersen, afsnit X-Nord, tlf. 2034 2502

Ansøgningsfrist
18. august 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 35 2026.

OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets
nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling

Afdeling: Hæmatologisk Afdeling X Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 18. august 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3060334//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.