Få opslag som dette inden alle andre

Vagtplanlægger med administrativ baggrund til Distrikt Midtbyen

Randers Kommune



Ansøgningsfrist
22. juni 2026

Ansættelsessted
Omr SYD Distrikt Midtbyen

Tiltrædelsesdato
1. september 2026

Kontaktperson
Distriktsleder Kasper Wøbbe
Tlf. 24923216

Ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Søg jobbet nu

Har du sans for struktur, overblik og koordinering? Trives du med at få mange ender til at mødes, og motiveres du af at understøtte både medarbejdere, ledelse og den daglige drift? Så er det måske dig, vi søger som vores nye vagtplanlægger i Distrikt Midtbyen.
I Distrikt Midtbyen er vi mange forskellige faggrupper, som hver dag arbejder sammen om at skabe gode og sammenhængende forløb for borgerne. Det kræver en planlægning, der både er robust og fleksibel, og her får du en vigtig rolle.

Du bliver en del af vores administrative fællesskab og får et tæt samarbejde med distriktsleder og de medarbejdere, der koordinerer de daglige opgaver. Sammen arbejder vi for, at drift, økonomi, medarbejdernes arbejdsliv og borgernes behov hænger bedst muligt sammen.

Om stillingen
Som vagtplanlægger bliver du en central del af den daglige drift i Distrikt Midtbyen. Du får ansvaret for at skabe sammenhæng mellem borgernes behov, medarbejdernes arbejdstid og de ressourcer, vi har til rådighed. Det kræver både overblik, struktur og evnen til at tænke flere skridt frem.

Arbejdet spænder fra den langsigtede planlægning af ferie, fravær og kompetenceudvikling til den løbende tilpasning af vagtplanerne, når hverdagen ændrer sig. Du vil have en vigtig rolle i forhold til at sikre, at arbejdstidsregler, lokalaftaler og overenskomster overholdes, og du vil være en tæt samarbejdspartner for distriktslederne og de medarbejdere, der koordinerer de daglige opgaver.

Samtidig rummer stillingen en bred administrativ opgaveportefølje. Du får en vigtig rolle i at understøtte den daglige drift og sikre, at både praktiske, koordinerende og administrative opgaver bliver løst med kvalitet og overblik.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • udarbejdelse og vedligeholdelse af grundplaner og vagtplaner
  • langsigtet planlægning af ferie, fravær, afspadsering og kursusaktiviteter
  • løbende tilpasning af bemandingen i takt med ændrede behov
  • håndtering af akutte ændringer ved sygdom og andre uforudsete hændelser
  • sikring af overholdelse af arbejdstidsregler, lokalaftaler og overenskomster
  • lønkodning og øvrige administrative registreringer
  • bestilling af arbejdstøj og andre praktiske driftsopgaver
  • understøttelse af den daglige drift gennem forskellige administrative og koordinerende opgaver.

Vi søger en kollega, som
Har en administrativ baggrund og/eller erfaring med vagtplanlægning og trives i en hverdag med mange samarbejdsflader. Du arbejder struktureret og systematisk, har blik for detaljen og formår samtidig at bevare overblikket. Du er løsningsorienteret, tager ansvar for fællesskabet og bidrager til et godt samarbejde med kolleger og ledelse.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har gode IT-kompetencer og lyst til at arbejde i forskellige systemer
  • har forståelse for sammenhængen mellem drift, økonomi og arbejdsmiljø
  • kan bevare roen og prioritere, når hverdagen ændrer sig
  • møder andre med ordentlighed, respekt og en positiv tilgang
  • trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et velfungerende distrikt med engagerede kolleger og leder, hvor vi vægter ordentlighed, tillid og et godt arbejdsmiljø højt.

Vi tilbyder en nøglefunktion med stor betydning for den daglige drift, et tæt samarbejde med ledelse og kolleger og en hverdag med både selvstændighed og variation. Samtidig får du mulighed for faglig og personlig udvikling i en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og lykkes i fællesskab.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Samtaler afholdes den 29. juni 2026 med forventet opstart den 1. september 2026.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Kasper Wøbbe på telefon 24 92 32 16, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du er også velkommen til at komme forbi og få et indtryk af arbejdspladsen og hverdagen i Distrikt Midtbyen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randers Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (22.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randers Kommune

Hovedkontor: Laksetorvet 1, 8900 Randers C

Randers Kommune ligger centralt i Østjylland ved Gudenåen og Randers Fjord og rummer både storby, landsbyer og stærke naturområder. Som arbejdsplads er kommunen organiseret i flere fagforvaltninger og arbejder bredt med velfærd, service, udvikling og lokalsamfund for borgere og virksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3060511//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.